Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

lørdag den 7. april 2012

Alles ven er ingens ven!

Dette ordsprog har fortsat gyldighed - specielt indenfor politik. Hvorfor det er ekstra ejendommeligt, når lokalredaktør Torben Kristensen via Roskilde Avis (Socialkammeratlig Tidende) fremstiller partikammesjuk borgmester Mogensen som den helt store fordeler af politisk magt til samtlige partiforskruninger i Roskilde byråd – selvfølgelig med én enkelt undtagelse!

Så sent som primo december 2011 bragte lokalredaktøren således forsidefotos med Bent ”Vendekåbe” Jørgensen fra Venstre og borgmester Mogensen – der giver hinanden håndslag på et politisk samarbejde!
Den 2. april 2012 pryder borgmester Mogensen atter forsiden af partiorganet denne gang sammen med Carsten Wickmann fra de Konservative - med billedteksten ”Magtdelingen”!

Imidlertid er det ikke smart at markedsføre borgmester Mogensen, som vild i varmen med at dele det politiske flertal i lyserød legestue med mindretallet i blå legestue. Tværtimod giver det indtryk af, at en stemme på socialkammeraterne er det samme, som en stemme på de borgerlige.

Lokalredaktørens propaganda er i virkeligheden tåbelig. Ingen stemte vel socialistisk for at efterfølgende at opdage, at det opnåede røde flertal i byrådet udvandes ved, at magten deles med Konservative og Venstre!
Det vil givet få mange vælgere til at føle sig ført bag lyset – altså endnu mere end de allerede er blevet det.

Til gengæld er det politisk smart af blå sandkasse, at man her frem til kommunalvalget, meget gerne deltager i en stor politisk magtforbrødring – for derved svækkes rød sandkasses troværdighed hos egne vælgere.

Magtens forbrødring har nemlig en kort udløbsdato. For når kommunalvalget kommer, lyder der selvfølgelig igen helt andre toner, hvilket overfor vælgerne indikerer, hvad sandheden reelt er om Roskildes lokalpolitik – nemlig at det hele er forstillelse og derfor i virkeligheden samme politiske surdej!

Måske har Torben Kristensen fortrængt, at i politisk henseende, bør man aldrig banke på, hvor man ikke vil lukkes ind - det kan efterfølgende få fatale bivirkninger!