I et læserbrev i Roskilde Dagblad forsøger formanden for Ældre- og Omsorgsudvalget, Claus Larsen fra socialkammeraterne, at berolige kommunens seniorer om den ny digitale tvang - dette når borgerne i fremtiden skal i forbindelse med kommunale sagsbehandlere.
Den rare hr. Larsen garanterer de af seniorerne, der ikke magter det digitale system, at de forsat vil få den behandling, som hidtil er blevet dem til del ved kontakt til kommunen!
Nu skulle alt være såre godt, men problemet er imidlertid, at der kun er halvandet år til næste kommunalvalg! Herefter er Claus Larsens garanti er intet værd, såfremt socialkammeraterne mister magten efter valget!
Derfor undlader Larsen da heller ikke at gøre kraftigt opmærksom på, at digitaltvangen skyldes den forrige borgerlige regering!
Derved får læserbrevet en smart skjult valgreklame. Dette hvorved det foregøgles seniorerne, at såfremt de stemmer på socialkammeraterne, så risikerer de ikke efter kommunalvalget at blive ladt i stikken i kommunens nye digitale system – hvilket selvfølgelig alligevel bliver tilfældet!
Der er nemlig kun garanti for én eneste ting i Larsens læserbrev - at Roskildes socialkammerater herved sikres en masse seniorstemmer ved det kommende kommunalvalg!
Som bekendt elsker socialkammerater at prale med deres kommune – så længe de altså selv sidder på magten! Claus Larsen er ingen undtagelse, hvorfor der prales med, at kommunen er landets næststørste, hvad angår digitale ældre - dette ved ansøgning om pension.
Det er åbenbart aldrig faldet Larsen ind, at det ikke behøver at være senioren selv, der sidde bag skærmen, når ansøgningen indsendes.
At tastaturet derimod betjenes af en søn, en datter eller et barnebarn – den mulighed ligger åbenbart helt udenfor Larsens forestillingsevner!
Så enten er manden naiv eller også er han totalt uvidende om virkeligheden. Selvfølgelig udelukker det ene ikke det andet - men alligevel …!