Traditionen tro – eller hvad det ellers skyldes, har Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) atter en artikel om Roskilde Domkirke menighedsråds eksorbitante ideer om underjordisk videncenter til 30 millioner.
Her fremfører apoteker og menighedsrådsmedlem Paul Bundgaard – manden der brugte modstanden mod Røde Port projektet som personlig iscenesættelse – diverse halve sandheder, hvilket pr. definition er hele løgne – alt som forsvar for byggeriet af videnscenteret!
Til gengæld er det ironisk, at et videncenter for en domkirke placeres underjordisk, det burde vel egentlig i sagens natur være overjordisk?
De halve sandheder og dermed de hele løgne starter allerede i overskriften, hvor det meddeles, at domkirken får os på verdenskortet – det har den forlængst fået os. Dette i og med, at domkirken allerede står på UNESCO’s liste som en del af ”Verdens Kulturarv”!
UNESCO kræver, at det etableres et videnscenter i forbindelse med domkirken, og det er rigtigt. Hvorimod det er løgn, såfremt det påstås, at det skal være i form af et underjordisk luksusbyggeri til 30 millioner kroner - langt mindre opfylder kravet!
Når turisterne kommer til Roskilde, er det naturligvis for at se Roskilde Domkirke og ikke for at se et videncenter! Et sådant bliver selvfølgelig aldrig en attraktion i sig selv.
Derfor er det løgn, når Bundgaard postulerer, at bygningen af videnscenteret vil mangedoble besøgsantallet i domkirken – og give mange ekstra millioner af turistkroner til byen!
At tro på, at vandbassiner kan fungere som ovenlysvindue til det underjordiske, er urealistisk.
Vand udskiller kalk, der vil lægge sig på glasset i bunden - ligesom mikroorganismer i det stillestående vand gør dette plumret og stinkende.
Samfundet udskiller affald, der konstant vil sejle rundt i bassinerne – ganske som det er tilfældet i bassinet ved leverpostejfabrikkens vaser på Hestetorvet!
Vand udskiller kalk, der vil lægge sig på glasset i bunden - ligesom mikroorganismer i det stillestående vand gør dette plumret og stinkende.
Samfundet udskiller affald, der konstant vil sejle rundt i bassinerne – ganske som det er tilfældet i bassinet ved leverpostejfabrikkens vaser på Hestetorvet!
Således vil turisterne nedefra kunne beskue de ovenover liggende cigaretskod, pizzabakker, knuste flasker, brugte kondomer og andre menneskelige afsondringer!
Bundgaard forsøger måske at sælge menighedsrådets ambitionsbyggeri til byens borgere, fordi planen formodentlig er at søge Roskilde Kommune om en tredjedel - dvs. 10 millioner skattekroner!
Argumenterne for et 30 millioner dyrt videncenter er dog lige så troværdige, som en påstand om, at jorden er flad!