Spørgsmålet er interessant i relation til udmeldinger fra bemeldte formand for Roskilde Kommunes Miljø- og Teknikudvalg omkring den sidste nye dille hos forvaltningen - nemlig at opstille kriterier for hvilke huse, der forvaltningsmæssigt kan anses for bevaringsværdige!
Jørgensen udtaler således til partiorganet Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis, at kommunen ikke kan kræve, at huse skal bevares, bare fordi de har en vis alder! Der skal være en historisk eller kulturmæssig mening med det.
Hvis man antager, altså sådan bare som skægs skyld og narrestreger, at Torben Jørgensen var et hus, hvilke kriterier er så i den konkrete situation opfyldt for en eventuel bevarelse?
Med hensyn til den historiske del, må her siges at være tungvejende argumenter for bevarelse. Således er Torben Jørgensen nemlig ubetinget den lokalpolitiker, der i nyere tid har fyldte borgerne med de fleste og fedeste løgne - nemlig i forbindelse med nedlæggelsen af servicebusser og med beskrivelsen af de nye ”mirakelbusser”!
Dermed selvfølgelig ikke sagt, at der ikke er andre lokalpolitikere, som har leveret endnu større og endnu mere stinkende løgne – de er bare ikke blevet afsløret endnu!
Med hensyn til det rent kulturmæssige, taler dette kriterium også for bevarelse. Nemlig ved at sammenligne Jørgensens udmeldinger som formand for det lokale LO med hans udmeldinger i byrådet som socialkammerat.
Torben Jørgensen har altid mindst to forskellige overbevisninger, alt afhængig af hvilken af sine kasketter han nu lige har på hovedet. Kulturelt set er han derfor eksponent for en epoke i politisk kulturhistorie, hvor netop hykleriet videreudvikles til en forfinet kunstart – og kunst er vel også en form for kultur?
Uheldigvis, i hvert fald for Jørgensen, er han rent materielt dog ikke en bygning – og hvad deraf følger med hensyn til bevarelsen!