Disse sker som vanligt for Roskildes ungdom med baggrund i det forfængelige håb, at populære udmeldinger her giver flere stemmer blandt ungdommen – den er nemmere at vildlede, end garvede vælgere!
Lars Lindskov fra det konservative minoritetspart har nemlig hårdt brug for nye stemmer! Efter ekspropriationssagen contra de konservative kerneværdier er der nemlig risiko for, at en hel del kernevælgere undlader at stemme på Lindskov!
Derfor er Lindskov så vild i varmen for, at Aftenskolernes Hus på Algade 31 laves til ungdomshus. Dette selvom ungdommen i forvejen sejler i smarte og delvis skatteyderbetalte tilbud i millionklassen fra Gimle, Paramount og Musicon!
Godt nok ligger den lokale hashpark lige ved siden af det eventuelle ungdomshus, så i givet fald får de lokale pushere gode muligheder for forøget omsætning – der er unægtelig mange måder at følge den konservative parole om at skaffe virksomheder til byen på!
En af Lindskov tidligere leflerier var forslaget om, at Folkeparken blev omdannet til at dække ungdommens behov for fri og fuld udfoldelse – specielt med tryk på fuld!
Alle tiltag selvfølgelig for skatteydernes regning og med årlige omkostninger på 250.000 kroner til oprydning efter blomsten af Roskildes ungdom..
Lindskov har i sin iver efter personlige stemmer ganske fortrængt, at byens seniorer også har stemmeret – hvorfor det er på tide, at kommunen etablerer et seniorhus! Her vil Aftenskolernes Hus netop være velegnet – faktisk kan det gøres uden den helt store ombygning!
Samtidigt undgås, at interiøret udsættes for graffiti, hærværk eller andre former for egocentrisk udfoldelse som støj og larm hele døgnet rundt.
Forhåbentlig vil sagens behandling i byrådet forhindre, at der åbnes op for en udemokratisk præcedens, hvor millioner af skattekroner kan bruges som madding ved enkelte lokalpolitikeres stemmefiskeri!
Har lokalpolitikerne behov for at erhverve personligt valgflæsk, så er det at føje spot til skade, at lade skatteyderne betale for det – også!