Officielt har Roskilde Museum vundet Bikubefondens ”Publikums Museumspris” – uofficielt er der bare tale om, at Roskilde Museum har været bedst til at lokke indbyggerne til at stemme på sig.
I den anledning har museet foretaget et enormt benarbejde med henvendelser til skoler og foreninger, alene med henblik på at få stemmer til Roskilde Museum – således at alle følte, at netop de var med til gøre deres by til en vinder.
Selv borgmester Joy Mogensen har i hele 45 minutter ageret reklamesøjle på offentlig vej for at skrabe stemmer nok sammen til, at Roskilde Museum kunne vinde! Samtidig har konen givet trænet til det kommende kommunalvalg!
Kampagnen har kun handlet om, hvis by der skulle vinde – og ikke om årsagen til, hvorfor byen burde vinde!
Kort sagt, der har været ført valgkamp – sædvanen tro uden skelen til validiteten af det, som valget handlede om!
Meget betegnende er det da også, at langt hovedparten af de personer, der har stemt, aldrig nogensinde har sat deres ben på Roskilde Museum – og ej heller har tænkt sig at gøre det! Afstemningens resultat er alene et udtryk for lokalpatriotisme!
Officielt går publikumsprisen til Roskilde Museum, fordi museet har ladet opstille nogle hulens dyre papfigurer, der kan "tale", hvis man altså lige er i besiddelse af de nødvendige elektroniske remedier – hvilket alle selvfølgelig langtfra er.
Til gengæld må man lade museumsdirektør Frank Birkebæk, at han i konkurrencen har udvist kvaliteter som rekommandør. Dette på en sådan måde og med en så ekstrem ihærdighed, at manden til enhver tid vil være velkommen som planlægger af fodarbejdet ved det næste kommunalvalg.
Indsatsen kan passende gøres for vennerne i S eller SF – partier, der ligesom baggrunden for den vundne pris heller ikke er, hvad de officielt giver sig ud for at være!
