Roskildenserne noget på ærmet - det er ikke længere muligt. Dette også selvom Roskilde Festivalens talskvinde Bilde efter den forrige festival offentligt påstod, at der var væsentlig mindre kriminalitet under hele festivalen, end der var i Roskilde by på en almindelig weekend!
Dengang meddelte Brog og Brok, at det som Bilde forsøgte at bilde roskildedenserne ind, var grebet lige ud af den blå luft, og som sædvanlig uden dokumentation af nogen som helst art!
Nu finder Blog og Brok det ikke som sin opgave at hovere, men derimod at pointere. Derfor henledes bemeldte Bildes opmærksomhed på, at såfremt Roskilde skulle leve op til Bildes udslyngede påstande, så ville det kræve, at der sket følgende på en almindelig lørdag i Roskilde:
Et narkodødsfald, to røverier, 50 tyverier, 12 hospitalsindlæggelser alene grundet indtagelse af hårde stoffer, dette kombineret med diverse alkoholforgiftninger! Hertil kommer så beslaglæggelse at store mængder hash samt estacypiller og anden hård narkotika!
Helt sådan ser en almindelig lørdag i Roskilde da heldigvis ikke ud – i hvert fald ikke endnu!
Når ovennævnte tal kun relateres til lørdagen, så skyldes det, at der er tale om en halv weekend – svarende til at tallene fra Festivalen kun dækker den halve tidsperiode!
Mon ikke talskvinde Bilde derfor seriøst skulle overveje at undersøge virkeligheden, inden der udslynges vilde påstande alene for at berolige de forældre, der sender deres teenagere på Roskilde Festival.
Problemet for Roskilde Festivalen med de vildledende oplysninger er, at man med rimelig berettigelse får det umiskendelige indtryk, at alle ledelsens udmeldinger ikke helt har det forhold til realiteterne, som de af hensyn til troværdigheden burde have.
Eller sagt på en anden måde – under den næste gratis månedlange luksusferie – undskyld inspirationsindtagelse under Middelhavets palmer, kan Festivalens ledelse meget passende tage troværdighedsproblemet op til diskussion – det vil helt givet kunne blive ganske festligt!