TÅBELIG FEJTAGELSE
Roskilde Dagblad bringer på debatsiden et indlæg med overskriften:
”De moderne konservative”
– Netop i den forbindelse er det en virkelig bøf at bringe et fotografi af Lars Lindskov fra det lokale konservative minoritetsparti!
INTET NYT
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Politiforbundet: Vi har discountpoliti”
– Og hvad så? Borgerne har discountpolitikerne!
BOMMERT!
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Motion på recept skal afmontere gigtbomben”
– Tja, bomber demonteres, før de afmonteres, ellers må de detoneres!
NEMLIG!
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Meget motion kan være livsfarlig”
– Tja, faktisk dør vi af at leve!
FORBLØFFENDE!
I Roskilde Dagblad udtaler Sundhedsminister Astrid Krag fra SF om sundhedsvæsenet:
”Vi kan naturligvis aldrig komme alle fejl og utilsigtede hændelser til livs”
– Hvorfor naturligvis?!
SOM MAN NU SER DET!
Lokalredaktør og erklæret socialkammerat Torben Kristensen meddeler i sin ugentlige kommentar:
”Den værste nedvurdering af indvandrede i Roskilde og andre steder i landet vil være at give dem særbehandling”
– Gad vide, hvad lokalredaktør Kristensen så synes om positiv særbehandling af kvinder?