Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

søndag den 26. august 2012

Randbemærkninger 36

MADAM GUNDLACHS MADANMELDELSE
Overskrift i Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis:
”Wickmann sejere end Wedell-Neergaard”

– Den har hun sikkert tygget længe på!

BUNDPROPPEN?
Overskrift på omtale af bil i Socialkammeratlig Tidende:
”i30 lukker af i hullet”

– Kælenavnet til dytten synes oplagt!

BOTANISK SET
Overskrift på referat i Socialkammeratlig Tidende fra kronprinsesse Mary’s indvielse af Campus Roskilde:
”Øjnene på stilke”

– En sprogblomstrende beskrivelse!

DEN SKINBARLIGE SANDHED
På debatsiden i Roskilde Dagblad har Jens Peter Christiansen et læserbrev med overskriften:
”Er Damgaard L. en troværdig politiker?”

– Nej!

GOK GOK GOK
 Roskilde Dagblad bringer på debatsiden et citat fra folketingsmedlem Karen Jespersen (V):
”Jo større indvandring af folk, der er vanskelige at integrere i det danske samfund, jo sværere bliver den slags problemer at håndtere”

– Det er også logik for burhøns!

FAGLIG BEVIDST?
Overskrift på Forsiden af Roskilde Dagblad:
”Bordeldrift var organiseret”

– Dog næppe i Kristelig Fagforening?

HIP HIP OG SÅ DET LANGE…
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Fagbosser øjner dagpengehåb”

– Er de omsider blevet fyret?

KVALMENDE FORUDSIGELIGT!
Roskilde Dagblad oplyser, at transportminister Henrik Dam Kristensen (S) finder, at postboykotten af Vejlegården er helt i orden!

– Selvfølgelig, manden er tidligere postbud, socialkammerat, og hvad deraf følger med fagbevægelsen!

SOLEKLART
Roskilde Dagblad bringer følgende citat af chefredaktør Anders Krab-Johansen:
”Den herskende generation af socialdemokrater har ikke forstået, hvordan samfundsøkonomien hænger sammen.”

– Er det en nyhed?