Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

søndag den 2. september 2012

Lis Frederiksen genopstiller som menighedsrådsformand!

Fruen har nemlig fikset sig reklameplads i vennernes avis, hvor hun fremover får rige muligheder for at markedsføre sig selv gennem en tjans som lokal skribent i Socialkammeratlig Tidende.
Officielt er fruen selvfølgelig ganske pudsigt blevet udpeget af lokalredaktør Torben Kristensen, netop i sin egenskab af Stormesterinde for Domsognets menighedsråd!

I Socialkammeratlig Tidende får Lis Frederiksen så rige muligheder foran alle andre kandidater til at gøre reklame for sig selv og for sit kandidatur som Stormesterinde for Roskilde Domsogns Menighedsråd!
Fruen har åbenbart vejret morgenluft, efter at Domkirkens formidlingscenter nu er tørret af på skatteyderne og flyttet væk fra det oprindelige område med begravelser og ud i Fondens bro.

Herved slog fruen to fluer med et smæk, dels skal kommunen, det vil sige skatteyderne nu lægge jord og millioner til centeret, og dels slipper Lis Frederiksen for at skulle redegøre yderligere for sine opportunistiske ideer om gravfred!
Noget der allerede har sat fruens troværdighed i en mildest talt ejendommelig belysning – en realitet, der ville være blevet væsentligt forværret, hvis den oprindelige placering af formidlingscenteret var blevet en realitet!

Herefter må Blog og Brok altså være af den ganske klare opfattelse, at Lis Frederiksen atter genopstiller til hvervet som Stormesterinde for Roskilde Domsogns Menighedsråd – dette på trods af fruens hemmeligholdte beslutning herom! For dybest set handler det nemlig kun om magt, og det er som bekendt stærkt vanedannede!

Blog og Brok vil derfor følge Lis Frederiksens personlige kampagne for atter at blive Stormesterinde for Domsognets menighedsråd via selvpromoverende skriblerier i Roskilde Avis alias Socialkammeratlig Tidende – det bliver givet ganske morsomt!

BEMÆRK VENLIGST AT BLOG OG BROK EFTERFØLGENDE MED MEGET STOR GLÆDE HAR KUNNET DEMENTERE OVENNÆVNTE - LIS FREDERIKSEN GENOPSTILLER IKKE!!