DOBBELT KONFEKT?
Overskrift på forsiden af Roskilde Dagblad i forbindelse med forureningen fra leverpostejfabrikken Stryhn:
”Kommunen giver Stryhns påbud”
– Pålæg klarer de selv!
Tja …!?
Citat fra indlæg på debatsiden i Roskilde Dagblad, hvor en forstander Mejlhede udtaler:
”Den politiske krise er også en demokratisk krise. Demokratiet som styreform har været med til at forværre krisen”
– For i et diktatur er der nemlig ingen kriser!
UHA UHA!
Overskrift på artikel i Roskilde Dagblad:
”Lindor kan stadig skræmme Lindor”
– For slet ikke at tale om Roskildes skatteydere!
ULIDELIGT
Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis' skarpsindige journalister rapporterer fra en mindre færdselsulykke uden personskade:
”… men bilerne led under sammenstødet”.
– Det var synd!
SPØRGSMÅL OG SVAR
I Roskilde Dagblad har en borger fra Køge Henrik Bencke et læserbrev med overskriften:
”Er Køge-borgerne dumme”?
– Tja, hvad synes du selv?
SELVERKENDELSE!
I Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis udtaler Lindor Nielsen om sit borgmesterportræt:
”Det er ikke et skønmaleri, men det ligner”
– Ja, skræmmende!
ÅRSAG OG VIRKNING
Ifølge Roskilde Dagblad udtaler borgmester Joy Mogensen:
”At hun føler sig ydmyg, når hun passerer forbi rækken af borgmesterportrætter på rådhuset, fordi de vidner om personer, som har brugt al deres tid på at arbejde for Roskilde”
– Konen har åbenbart dårlig samvittighed!