MØRKETS MAGTER
I Roskilde Dagblad udtaler biskop Peter Fischer-Møller om maleren Thomas Kluge:
”Thomas Kluge har et mellemværende med mørket ...”
– Biskoppen er måske inkassator?
KUNSTEN STIGER
I forbindelse med selvudråbte kunstneres værker ikke blev vurderet højt nok af et aktionsfirma, udtaler en indigneret Stine Servé i Roskilde Dagblad:
”... Det er nyt (maleriet), og værdien er 14.800 kroner. Det er, hvad jeg ville have solgt det for ...”
– Tja, det er nu langt mere interessant, hvad nogen ville have købt det for!
ORDINÆRT
I forbindelse med reprisernes reprisehyldest til Matador og Lise Nørgaard skriver Roskilde Avis:
”Hun var som ung sluppet væk fra husmoderrollen”
– Konen forlod manden og sine små børn for at realisere sig selv – er det prisværdigt?
NATURLIGVIS
Ved indvielsen af Roskilde Festivalens landskendte kunststofbaner til over 9 millioner udtalte Roskildes borgmester Joy Mogensen:
”.. vi tager mod gaven i den ånd, den er givet”
– Hvornår er det nu, at ekspropriationsagen bliver endeligt afsluttet?
JØSSES DOG!
Organet for useriøs journalistik, Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis har følgende jubeloverskrift:
”Studerende får cykler af virksomheder”
– Tja, hvis man kan kalde at få lov at låne, for at få – så er overskriften korrekt, men det handler kun om en håndfuld cykler, som udenlandske studerende må låne!
DEN OMVENDTE VERDEN
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Biskopper er åbne for vielser i det fri”
– Tja, ellers havde de været fri for vielser i det åbne!
LEVEBRØD
At Roskilde for nogle uger siden blev kåret til landets bedste handelsby 2012, er nu gået op for levebrødspolitiker Fl. Damgaard Larsen (V). Resultatet er et nyt personligt reklameindslag i Roskilde Dagblad med overskriften:
”Tillykke Roskilde”
– Bedre sent end aldrig!