Det aldrig ikke godt, når religion, tro og kontanter blandes sammen, hvilket historien for længst har påvist sandheden af!
Ikke desto mindre skriver lokalredaktør Torben Kristensen fra Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis i sin klummert, at Roskilde Domkirke er langt mere end en kirke, den er også turistmæssigt en pengemaskine.
Lokalredaktøren har åbenbart ladet sig ”inspirere” af et læserbrev fra en Finn Buhl, der som kandidat til domsognets menighedsråd udmelder, at visse kirkelige handlinger skal flyttes til Gl. Vor Frue kirke – dette for at gøre mere plads til turisterne! Et synspunkt som lokalredaktøren deler!
Forskellen på de to pengemagerne er dog, at hvor den forhenværende kirketjener taler om turistkroner til kirken, så taler lokalredaktøren om turistkroner til byen!
Nu er lokalredaktør Kristensen glad for historie og historiske citater, hvilket jævnligt ekserceres i hans organ, dette som oftest med katastrofal mangel på nøjagtighed og/eller relevans - således rodes general Charles de Gaulle ind i menighedsrådsvalget!
Lokalredaktøren kalder sig selv en gammel beton-bolsjevik, selvom han er fanatisk socialkammerat – måske derfor blander han også stilarter sammen!
Stilren gotik er der nemlig ikke tale om i domkirken, ligesom den heller ikke som påstået er Nordeuropas flotteste katedral – spørg blot tyskere eller franskmænd.
Domkirken er bygget som en gotisk katedral, men er siden blevet forsynet med tilbygninger i diverse stilarter lige fra renæssance til nyklassicisme! Det kan derfor diskuteres, hvorvidt dette gør kirken flot eller blot arkitektonisk interessant!
For Kristensen og ligesindede handler det kun om at ”sælge” Roskilde Domkirke til pengestærke turister. Derfor slutter lokalredaktøren da også med, at Domkirken ikke må falde i hænderne på snæversynede elementer (de troende), der ikke vil forstå, hvilken guldmine Roskilde Domkirke er for byens kræmmere!
Lokalredaktøren selv høre ikke just til de tunge i troen - ellers ville han frygte at ende der, hvor ingen fryser, skønt de gerne ville, og det er ilde, ikke at fryse om end man gerne ville! Det går dog nok, han ristes i stedet på Blog og Brok!