Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

mandag den 19. november 2012

Bent Jørgensen vender atter kåben

Netavisen til Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis meddeler nu, at det lokale Venstre i Roskilde byråd med Bent ”Vendekåbe” Jørgensen i spidsen, pludselig trækker støtten til den nødvendige hjælp til de ca. 100 personer i kommunen, der grundet udløbet af dagpengeretten mister deres eksistensgrundlag primo 2013.

Udover at Bent ”Vendekåbe” Jørgensen atter lever op til sit ”kælenavn”, så er argumentationen for at løbe fra forliget typisk Venstre – nemlig en søgt undskyldning i forhold til den virkelige verden.

Bent ”Vendekåbe” Jørgensen har således opdaget, at den nye finanslov giver muligheder for, at berørte ledige kan få kontanthjælp og samtidig uddanne sig. Dette også selvom de har hus eller ægtefælle med en indkomst!

Til gengæld ”overser” gøjseren, at ikke alle har interesse og evne for en ny uddannelse og for det andet ville et job med optjening af ret til ledighedsydelse være langt at foretrække i økonomisk henseende.
Hvem siger i øvrigt, at den enorme arbejdsløshed er overstået, når ”uddannelse” på kontanthjælp er slut?

Bent ”Vendekåbe” Jørgensen er selvfølgelig godt klar over, at hans renden fra aftalen betyder langt lavere indtægt for de i forvejen økonomisk hårdt ramte ledigmeldte i Roskilde Kommune. Det ændrer dog ikke gøjserens asociale opfattelse.

Når Venstre i den forrige regering valgte at halvere dagpengeperioden midt i landets største arbejdsløshedsbølge indenfor de sidste 50 år – så var det for at straffe ledige, der angiveligt ikke søgte de jobs, der beviseligt ikke var der!
I virkeligheden er Bent ”Vendekåbe” Jørgensen blot en sølle partisoldat, der bevidstløst efterplaprer partiets landsdækkende parole – dette uanset de menneskelige omkostninger!

Derfor bør de hårdt ramte ledigmeldte holde et minuts stilhed i erindring om Bent ”Vendekåbe” Jørgensens præstation – inden der trækkes ud i toilettet!