Ovennævnte, snart forhenværende formand for domsognets menighedsråd, er som bekendt blevet klummert-skriver i Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis. Denne gang udbreder fruen sig om demokrati, en realitet, som ifølge Lis Frederiksen blandt andet muliggør, at der kan stemmes på medlemmer til menighedsrådet!
Når fruen fremdrager en så selvfølgelig kendsgerning, må der givet være bagtanker forbundet hermed – og det er der også. Herved får Lis Frederiksen nemlig mulighed for at prale med, at dengang hun var på valg til menighedsrådet, var stemmeprocenten højere og over landsgennemsnittet – hvilket ikke var tilfældet ved det netop afsluttede valg!
Når valgdeltagelsen dengang var højere skyldes det imidlertid, at Lis Frederiksens parti gik til valg på gratis adgang til Roskilde Domkirke!
Efter at have plantet måsen i formandsstolen, blev der pludselig tale om betaling! En opfindelse, der ikke tidligere har været aktuel for borgerne i Roskilde Kommune, men kun for turisterne! Officielt skyldes det et til lejligheden opfundet ”lighedsprincip”.
I virkeligheden skulle der bruges millioner – og rigtig mange af slagsen, dels til den eksorbitante Konventgård, dels til modernisering af Konventhuset og endelig til et totalt tåbeligt underjordisk luksusprojekt til 80 millioner kroner – alias dokumentations- og formidlingscenter!
Til gengæld forbigår Lis Frederiksen uden et ord sin yderst opportunistiske indstilling til begrebet gravfred - det har ellers været oppe og vende adskillige gange i fruens ”regeringstid”!
Lis Frederiksen er åbenbart i lighed med talrige politikere begavet med en usædvanlig dårlig hukommelse – hvilket i den metier er en absolut fordel!
Resten af klummerten indeholder som forventet alt det, der i fruens tid som formand fandt sted, lige fra reparationer af kirkens tag til børnesang i Domkirken. Selvros er selvfølgelig også en form af ros – om end ikke rosværdig!
