MADAM PEDERSENS DANNELSESREJSER
I forbindelse med den unødvendige kulturgørelse af Stændertorvet til 1,2 millioner skattekroner, udtaler forstanderinden for Roskildes kulturudvalg den selvbehagelige SF’er Birgit Pedersen til Roskilde Dagblad:
”Vi har rejst mange steder hen for at se, hvordan man skaber liv på sådan nogle pladser andre steder i Europa ...”
– Der har åbenbart været tale om en lang række af såkaldte studierejser – læs ferier for skatteydernes regning rundt om i Europa – dette for at se noget, der findes afbilledet på Internettet!
Desværre genopstiller Madam Pedersen til kommunalvalget, så hvad med lidt oplysninger om madam Pedersen og følgets forbrug af skattekroner på ferieturene – undskyld studierejser rundt om i Europa?
Formodentlig har madam Pedersens dannelsesrejser stået skatteyderne i over 150.000 kroner – og alligevel har det ikke hjulpet!
SÅ SANDT SOM DET ER SAGT!
I forbindelse med omfordelingen af tilskud til Roskildes skoler har Venstremanden Peter Madsen følgende udmelding på forsiden af Roskilde Dagblad:
”Du kan altid finde nogen (skoler), der har fået mindre end andre”
– Ja, takket være blandt andre Peter Madsen!
GLIMRER VED FRAVÆR!
Forleden modtog husstandene i Roskilde et hundedyrt farvestrålende katalog over kommende begivenheder på Gimle. Reklameheftet var også fyldt med hurra-historier, jubellovprisning etc. – alt samme er ganske som forventet. Samtidigt vises fotografier af de firmaer/personer, som støtter etablissementet med donationer!
– Tja, i betragtning af, at kommunens skatteydere hvert eneste år siden starten har leveret millioner i tilskud til herlighederne, så mangler fotogalleriet i sandhedens interesse en repræsentant for de hårdtprøvede skatteydere!
Indtil dato har Gimle, trods masser af millioner i faste årlige tilskud fra diverse donatorer, nemlig kun givet ét enkelt lille overskud siden etablissementets start for små 25 år siden!
RIGTIG GOD IDE
På debatsiden i Roskilde Dagblad har SF’eren Emilie Turunen et indlæg med følgende overskrift:
”Ordner bør man hænge på folk, der fortjener dem”
– Kære Emilie, prøv om du kan få Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II af Danmark med på ideen!
INFANTILT!
Artikel på Netavisen til Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis under overskriften
Lysfisk i Havnen:
”Fiskene i hyttefadene på den nye platform i Roskilde Havn har fået lys indlagt, så man også kan se havdyrene, når natten falder på”
– Tja, godt beskrevet af en 9-årig, der selvfølgelig ikke ved, at fisk ikke er dyr. At fiskene tilmed har fået indlagt lys, det er til gengæld en morsom sproglig bommert!
Med mindre altså, at ovennævnte er frembragt af en voksen såkaldt professionel journalist – for hvis det er tilfældet, da bør pågældende have sine skolepenge igen!
FORHISTORISK
Søndagsavisen bringer følgende udmelding fra jagtsociolog Hans Peter Hansen:
Søndagsavisen bringer følgende udmelding fra jagtsociolog Hans Peter Hansen:
”Det giver social status at kunne tage livet af et dyr, flå det og tilberede det hjemme ...”
– Så Neandertalmænd har åbenbart en meget høj social status?