Eller når lokalpatriotismen vokser til noget, der har mistet forbindelsen med den historiske virkelighed!
I sin artikel om Roskildes sidegader, fremhæver lokalredaktør Torben Kristensen i Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis vanen tro da også byens storhed igennem hele Middelalderen – hvilket som bekendt ikke var tilfældet!
Endvidere beskrives Roskilde inden reformationen som værende den største by i Nordeuropa nord for Lübeck. Tja, nu ligger Lübeck tæt på Danmark, så der er faktisk ikke meget tilbage af Nordeuropa – kun Skandinavien!
Herefter omtales Roskildes store befæstning? Tja, der var en vold med en grav udenom byen, men ikke mure og tårne! Ganske anderledes er for eksempel Visby på Gotland – her kan Kristensen se en rigtig befæstning af en by, der aldersmæssigt svarer til Roskilde!
Med hensyn til overskriften på artiklen ”Hestevejen blev til en avisgade”, så er der ingen vej, der hedder eller har heddet ”Hestevejen” i Roskilde.
At navnet Hersegade fremføres som været oprindet af Hestegade, er kun en teori. Skulle dette dog være tilfældet, så er det i hvert fald sket efter år 1700, idet Reesens kort over Roskilde fra 1699 ikke opererer med navnet Hersegade, men derimod med et helt andet navn til gaden!
Søges Hersegade på Internettet, ses at gaden vist nok oprindeligt hed Hørsegade, Hyrsegade, Hirsegade eller Ørsegade. Hvorfra disse oplysninger stammer er ikke umiddelbart til at verificere! Det vides kun med sikkerhed, at ordet ørs på gammel dansk var betegnelsen for en ridders hest eller stridhingst!
Riddertiden var imidlertid forbi 200 år før, at Reesen tegnede sit kort – hvilket giver rimelig usikkerhed omkring oprindelsen af gadens navn! Dette ikke mindst, fordi ordet Hirse(gade) minder påfaldende i udtalen om det tyske ord Hirsch, hvilket betyder hjort– altså Hjortegade!
Således indgik der i Middelalderen rigtig mange tyske ord i det danske sprog, og selv langt ind i 1700-tallet var kommandosproget i hæren tysk!
De omtalte murede kældre - der menes formodentlig kampestenskældrene - på østsiden af Hersegade kan formodentlig relateres til Gråbrødre kloster, idet et kloster, udover den lukkede del (klausuren), havde mange fritliggende bygninger, som for eksempel gæstehuse, forrådskældre, lagre, bryggeri, bageri etc.
Senere bebyggelser i gaden har ganske logisk af praktiske årsager genbrugt de gamle kældre.
God nok er Roskilde en gammel historisk og smuk by, i hvert fald indtil den efter kommunalvalget overbegøres med socialkammeratlig anbefalet privat spekulationsbyggeri – men den har aldrig været, er ikke og bliver ej heller verdens navle!
