EN RADIKAL SOLFORMØRKELSE
I forbindelse med lappeløsning på fordelingsmodellen til skolerne i Roskilde Kommune, udtaler den radikale Ingerlise Hansen til Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis:
”Den nye model er mere gennemskuelig, og kritikerne har taget nogle meget mørke solbriller på, hvis de ikke kan se det”
– Tja, solbriller er godt nok nødvendigt for ikke at blive blændet af Ingerlise Hansens intellekt – til gengæld kræves der radikale briller for at kunne se det geniale i lappeløsningen!
DET STORE I DET STORE!
I forbindelse med den ændrede struktur i direktionen for Roskilde Kommune, vil der trods én direktør mindre, ganske givet ikke være besparelser at hente! Den sparede løn deles mellem de resterende direktører – nu har de nemlig fået et større ansvarsområde og ”meget mere” at lave!
– Tja, det er mange måder at forsvare millionlønninger til kommunale generaler – det her er blot en af dem!
Sjovt nok deles den sparede lønudgift derimod ikke mellem de resterende medarbejdere, selv om deres arbejdsbyrde stiger i takt med, at Roskilde kommune fyrer 300 kommunalt ansatte. Hvorfor mon denne forskel – Joy Mogensen?
DET ER STORT – VIRKELIGT STORT!
Ifølge erhvervschef i Roskilde Kommune Jens Thorsen, der er ny klummeskriver i Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis, er der balance i Roskildes erhvervspolitik:
"... vi har fokus på oplevelsesøkonomi med udgangspunkt i bl.a. Roskilde Festivalen, der er et af Danmarks største fyrtårne indenfor musik, kultur og innovation”
– Hvor er balancen henne? Roskilde Kommune er netop kendt for ikke at kunne tiltrække erhvervsvirksomheder.
Med hensyn Roskilde Festivalen så glemmer Jens Thorsen af føje noget vigtigt og epokegørende til sin hurra-liste. Nemlig at Roskilde Festivalen også er landskendt for 4-5 dages totalt og hæmningsløs druk blandt blomsten af Danmarks ungdom!
På den anden side, så betyder det næppe noget, bare øl og sprut købes i Roskilde – det styrker erhvervene og giver samtidig skadestuen erfaring i behandling af akutte alkoholforgiftninger!
INTELLIGENT SET?
I Socialkammeratlig Tidende udtaler socialkammerat Torben ”To i en ” Jørgensen, formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg i anledning af opførelsen af den nye arkitekttegnede kanonstilling – undskyld toiletbygning på Hestetorvet:
”Der har været behov for et toilet i denne ende af byen i lang tid”
– Tja, faktisk har toilettet været efterspurgt ganske så kraftigt i den sidste 30 år! Torben ”To i en” Jørgensen er ikke den skarpeste kniv i skuffen!
IH, HVOR ER DET KULTURELT
Ifølge Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis ønsker forstanderinden for Roskilde Kommunes Kulturudvalg, den selvbehagelige SF’er Birgit Pedersen, at ”Kulturstrøget” skal markeres fysisk i gadebilledet!
– Konen har ganske åbenbart svært ved selv at finde kulturen – måske skulle hun starte med at lede efter polituren!
HÅNDSTAND?
I forbindelse med det offentlige toilet på Hestetorvet, har ligestillingsforsker Karen Sjørup fra RUC gjort Roskilde Kommune opmærksom på, at det er kønsdiskrimination, hvis kvinder skal betale for at bruge toilettet - når mændene slipper for betaling, hvis det kun er pissoiret, der benyttes.
Hertil svare vejchef i Roskilde kommune Ivan Hyllested:
”Hvis det er ulovligt, så laver vi betaling i begge ender”
– Tja, her overlades resten til læsernes fantasier!