NYT MEDALJEFORSØG
Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis meddeler, at Roskilde Kommune og Team Danmark fortsætter samarbejdet i de næste fire år.
I forbindelse med aftalens underskrivelse sagde borgmester Mogensen blandt andet:
”Der burde egentlig være konfetti og fyrværkeri nu”
– Tja, forgængeren i embedet Poul Lindor Nielsen foretrak nu godt nok skatteyderbetalt champagne, men selvfølgelig bør det på vanlig socialkammeratlige vis fejres, at borgmester Joy Mogensen nu får endnu flere chancer for at udfylde hullet på kontorets trofævæg.
Der mangler nemlig fortsat medaljen som Årets Idrætskommune, der efter to forgæves forsøg endnu ikke er erhvervet – dette trods store investeringer af skattekroner!
TORBEN JØRGENSENS BANANER
Socialkammeratlige Tidende alias Roskilde Avis oplyser, at der formodentlig nu indledes konflikt mod byggeriet på KARA.
Det bringer formand for bestyrelsen, medlem af Roskilde Byråd, formand for LO Roskilde, socialkammerat Torben ”To i en” Jørgensen udtalelser om sikkerhed og overenskomster på arbejdspladsen i erindring:
”Det er ikke nogen bananrepublik”
– Tja, hvad vil du så kalde det nu, hva’ Torben?
NATURLIGVIS – JAN BJERGSKOV LARSEN
I forbindelse med Roskildes kommende svømmehal bringer Roskilde Dagblad følgende fra ovennævnte gruppeformand for SF:
”Vi skal ikke bygge noget, som konkurrerer med det, vi har i dag. Det skal være noget andet og gerne noget, hvor wellness er indbygget”
– Tja, når SF nu alligevel taber kommunalvalget, ønsker gruppeformanden helt naturligt at sikre sig gode muligheder for rekreation!
UENIGHEDSRÅDET
Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis oplyser, at i forbindelse med den opståede uenighed om gratis adgang til Roskilde Domkirke, udtaler formanden for menighedsrådet Anne Rosendal:
”Sandheden kom ikke ind i menighedsrådet, fordi Annie Larsen blev valgt. Den fandtes også i den forrige periode, da Lis Frederiksen var formand”
– Men dengang var det ikke hele sandheden, og en halv sandhed er per definition en hel løgn!
HVOR INTIMT?
I Socialkammeratlig Tidendes alias Roskilde Avis bringes nu oplysninger om, at sangerinden Lis Sørensen giver en intimkoncert på Ledreborg Slot!
– Formodentlig er der gratis garderobe?
DET ER IKKE TIL AT SE DET ...
I forbindelse med at Roskilde Dagblad har fokus på hjemløse dyr, bringer bladet er fotografi af et bur med hjemløse katte og fødevareminister Mette Gjerskov.
– Og for at undgå misforståelser, er det ministeren midt i buret!
PÅ SKOLEBÆNKEN IGEN?
Søndagsavisen bringer følgende citat i forbindelse med en undersøgelse af skolernes kvalitet fordelt på landets kommuner:
”Skatteyderne i kommuner med store skolebudgetter får med andre ord ikke bedre undervisning”
– Nu handler det altså om, hvorvidt deres børn får den bedste undervisning!