De mange hundreder af erhvervsvirksomheder som kulturmagneten Musicon og Rockmuseet ville trække til Roskilde. Virksomheder, der ville være ellevilde med at have et domicil i en kulturelt overeksponeret kommune som Roskilde – hvorfor kommer de dog ikke?
Når nu Joy Mogensen, både før og efter at konen blev puttet op i borgmesterstolen konstant har fremført ovennævnte som begrundelse for solderiet af skattemillionerne til Musicon og Rockmuseum, er det så fordi, at det hele i virkeligheden var Potemkins kulisser – altså en bevidst bluf af skatteborgerne? En yderst rimelig antagelse, for indtil dato har ingen set så meget som skyggen af de mange hundrede erhvervsvirksomheder!
Nu er det ikke fordi, at Joy Mogensen ikke har gjort ekstremt meget for at forhindre, at hendes bravurnummer nu ender op i en pinlig fnisen!
Således er der postet et tocifret millionbeløb i et specielt erhvervskontor – der så efterfølgende blev nedlagt, for end ikke det kunne nemlig få borgmester Mogensen til at fremstå troværdig ved gøre konens erhvervsfantasier til virkelighed!
Andre socialkammeratlige sprællemænd og partisoldater har selvfølgelig været bragt frem og har sunget med på omkvædet, sidst var det den bjærgsomme museumsdirektør Frank Birkebæk – men lige meget hjælper det. Fordi en løgn gentages tilstrækkeligt mange gange, så bliver det aldrig sandheden!
Nu kan man måske anføre som en delvis undskyldning, at Rockmuseet endnu ikke er bygget, hvilket dog ikke har forhindret Joy Mogensen i at etablere et sekretariat til både museet og Musicon. Her er driften en fast belastning af det kommunale budget på netto 10 millioner om året – eksempelvis modsvarende 35 fuldtidsansatte par varme hænder!
Det er snart kommunalvalg – her vil Blog og Brok godt gætte på, at Joy Mogensen ikke går til valg på flere løfter om hundreder af erhvervsvirksomheder – altså med mindre konen vil fremstå endnu mere utroværdig end vanligt, hvilket heldigvis næppe længere er muligt!