ET GRAN SALT!
Det er nok, hvad man skal tage følgende ”ros” af socialkammeraternes borgmester Joy Mogensen i Roskilde Dagblad med:
”... lader det til, at der lokalt er nogenlunde tilfredshed med borgmesteren (Joy Mogensen), der som bekendt også er socialkammerat”
– Tja, selvom Roskilde Dagblad repræsenterer de borgerlige, så skal man ikke tage fejl af objektiviteten – faktisk er det pænt udtrykt, at der er nogenlunde tilfredshed med Joy Mogensen – virkeligheden er nemlig langt værre!
JAMEN DOG!
Annoncetekst bragt i Roskilde Dagblad:
” ... etplansrækkehus i et plan”
– Tja, det ville ingen have gættet på!
TOMHJERNET
Roskilde Dagblad bringer et citat fra en selvopkastet filosof Eva Agnete Selvsving – undskyld Selsing:
”... Hvorfor er det altid synd for den enlige mor til fire på kontanthjælp? Hvorfor er der aldrig bare en lille smule forargelse over, at hun har sat børn i verden, hun ikke kan forsøge? Fordi 80 procent af alle journalister er røde”
– Tja, måske skulle Eva Agnete filosofere over, at der dels skal to til at producere børn, dels at den enlige mor på den ene eller anden måde måske har mistet sin samlever/ægtefælle og derved ganske uforskyldt er kommet i en økonomisk klemme.
Den med journalister som røde lejesvende er en ældgammel og udlevet filosofi, bragt til verden af Erhard Jacobsen - hvad om Eva Agnete filosoferede sig frem til noget, der ikke for længst er blevet tænkt af andre?
KRYSTALKLART?
Husannonce i Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis fra ejendomsmæglerfirmaet Hensrik:
”... samt indbygget udestue ...”
– Tja, hvornår er man så inde og hvornår er man ude?
PIVDYR?
I Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer i anledning af kommunens besparelser på lokaletilskud til alle ikke-elite og ikke-elitære foreninger et interview med forstanderinden for Kulturudvalget, den selvbehagelige SF’er Birgit Pedersen. Madam Pedersen udtaler:
”Tryk udlejerne lidt på maven”
– Omsider fik man så opskriften på, hvordan madam Pedersen normalt får trumfet sine personlige ambitioner igennem! Til gengæld må medlemmerne af Roskilde Idræts- og Kulturudvalg formodes at være så ganske gule og blå midtskibs!
TIL LYKKE!
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) oplyser, at den nuværende frontfigur for de radikale i Roskilde, den totalt selvudslettende Ingerlise Hansen træder et skridt tilbage og giver plads til en spidskandidat ved navn Ulla Odeh.
Spidskandidaten udtaler:
”Jeg føler, partiet afspejler mine holdninger godt”
– Tja, måske på den ene side og/eller måske på den anden side?