LÆRERIGT
I et læserbrev i Roskilde Dagblad med overskriften: ”Lærer-undren over borgmester”, skriver Niels Thulin formand for Roskilde Lærerforening:
”Borgmesteren har ved flere lejligheder fremhævet det gode samarbejde mellem lærere og politikere i Roskilde”
– Tja, det gør hun skam fortsat, for der er nemlig kommunalvalg i år – til gengæld er det også det eneste borgmester Joy Mogensen gør i forbindelse med lockouten!
DE GRATIS GLÆDER
Roskilde Dagblad oplyser, at overborgmester i København Frank Jensen går til valg på et forbud mod købesex!
– Vil det sige, at han ønsker, det er gratis?
GOK GOK GOK
I forbindelse med en af kommunens mange ”berømte” undersøgelser af busplanen i Roskilde, kan det nu påvises, i hvert fald ifølge socialkammerat Torben ”To i en” Jørgensen, at de tre bybuslinier mest benyttes midt på dagen til ærinder i Roskildes centrum – det skriver Roskilde Dagblad.
– Tja, at bybusser benyttes til ærinder i byen er logik for burhøns – og at busserne bruges mest midt på dagen skyldes som bekendt, at de fleste forretninger først åbner kl. 10.00!
Så alle Torben ”To i en” Jørgensens fine undersøgelser kunne udelades, hvis gøjseren besad blot en anelse realitetssans og en smule jordforbindelse – men det gør han som bekendt heller ikke!
TOMME TIMER?
I Roskilde Dagblad har børne- og undervisningsminister, socialkammerat Christine Antorini sammen med Vera Rosenbeck, Roskilde, formand for Danske skolelever et fælles indlæg i skoledebatten med overskriften:
”Indhold i stedet for timer”
– Tja, det ene synes åbenbart at udelukke det andet!
BRODERPARTEN!
Roskilde Dagblad bringer følgende jubel-udtalelse af Jesper Hjulmand, adm. direktør i SEAS-NVE:
”Som andelsselskab er vi fælles om goderne og deler omkostningerne”
– Nemlig, Hjulmand får goderne, og brugerne får omkostningerne!
VELBEKOMMEN
Roskilde Dagblad bringer en artikel om øko-landmanden Steen Kjærsgaard, der opfordrer befolkningen til at spise levninger:
”Ofte smager maden jo bedre på andendagen”
– Og ofte er virkningen tilmed ganske så anderledes!