HISTORIENS VINGESUS?
Til Roskilde Dagblad oplyser formanden for Roskilde lærerforening Niels Thulin omkring lockouten:
”Det er gået i hårdknude”
– Hvis nu Niels Thulin havde hørt efter i historietimerne, så ville han vide, hvordan Alexander den Store løste den Gordiske knude!
REN DOVENSKAB!
Til Ekstra Bladet udtaler sundhedsminister Astrid Kragh i forbindelse med de mange fejldiagnosticeringer af ADHD:
”Det er helt afgørende, at vi får styrket det faglige niveau”
– Problemet er ikke nyt, og sundhedsministeren er heller ikke ny, alligevel har konen indtil videre overhovedet intet gjort for at få afhjulpet problemet!
Mon ikke sundhedsminister Astrid Kragh trænger til at komme i behandling for stærkt nedsat reaktionsevne – desværre finder der således ingen lægeordineret medicin for uduelighed og dovenskab!
HAPS!
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Forsker: Ulve udgør minimal risiko”
– Nok muligt, men hvorfor overhovedet løbe risikoen?
SÆSONEN TUDES IND
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) meddeler, at sæsonen nu er startet for det gode skib Sagafjord.
– Nu er beboerne omkring Roskilde Fjord aldrig i tvivl om, hvornår sæsonen er startet for Sagafjord. Hvem husker ikke gåden fra barndommens dage?
”Hvad er forskellen på en damper og en boksehandske?”
Jo – damperen tuder i havnen, og boksehandsken havner i tuden – og tuder, det gør Sagafjord!
TREDIE GRAD?
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Forhøringer har ført til ændringer ...”
– Hvad fører baghøringerne så til?
PREHNS BEHOV
Den håbefulde byrådskandidat for socialkammeraterne Daniel Prehn har atter et læserbrev i Roskilde Dagblad med overskriften:
”Akut behov for flere og billigere ungdomsboliger.”
– Tja, der er masser af ledige ungdomsboliger i Roskilde, at de er for dyre, er en smagssag! For sammenlignes de med priserne på boliger af samme størrelse og kvalitet i København, så er huslejen generelt set lavere i Roskilde!
Prehn er uvidende om, at når studerende på RUC vælger at bo i København skyldes det primært, at spektret af oplevelsessteder/muligheder her logisk nok er langt større end i Roskilde!
I virkeligheden er husleje selvfølgelig ikke Prehns ærinde - det er kun at gøre opmærksom på sit kandidatur kombineret med stemmefiskeri hos studerende!
NÅR REVOLUTIONEN KOMMER!
I forbindelse med polemikken om bortauktionering af den originale statue af Holger Dansker udført i bronze, har BT interviewet kulturordfører fra Enhedslisten Jørgen Arbo-Bæhr:
”Jeg synes ikke, at staten behøver at købe statuen af Holger Danske”
– Tja, spørgsmålet er, hvad Arbo-Bæhr synes, hvis det er en statue af Karl Marx?