EN UNDERDRIVELSE?
Overskrift i Socialkammeratlig Tiden (Roskilde Avis):
”Stændertorvet bliver meget dyrere”
– Er det nogen nyhed? Alle byrådets ligegyldige, men eksorbitante prestigeprojekter koster altid langt mere end beregnet, og hvorfor mon så det?
Der kan selvfølgelig være flere årsager, men den mest sandsynlige er nok, at i begejstringen over at have fabrikeret et nyt politisk herlighedsprojekt, mistes den i forvejen ringe del jordforbindelse, som visse af de lokalpolitiske genier måtte være i besiddelse af!
Der kan selvfølgelig være flere årsager, men den mest sandsynlige er nok, at i begejstringen over at have fabrikeret et nyt politisk herlighedsprojekt, mistes den i forvejen ringe del jordforbindelse, som visse af de lokalpolitiske genier måtte være i besiddelse af!
FANTASTERIER!
Som sædvanligt giver Roskilde Dagblad daglig reklameplads til levebrødspolitikeren fra Venstre, den selvpromoverende Fl. Damgaard Larsen, der nu har store visioner om mindre omkostninger, afgifter og skat til erhvervslivet, herunder at virksomhedens kapital skal investeres!
– Tja, som sædvanlig er der tale om de rene fantasterier – der er nemlig aldrig i forbindelse med Larsens udbasuneringer tale om en anvisning af finansieringen!
Til gengæld investerer virksomhederne allerede, desværre for en stor dels vedkommende i skattetænkning og/eller skuffeselskaber samt ved at flytte arbejdspladser til udlandet!
Det generer dog ikke Larsen, bare han kan gøre reklame for sig selv, så helliger midlerne målet!
FORNYELSE?
Overskrift i Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis):
”Varm luft på gymnasiet”
– Tja, den plejer da ellers altid at blive lukket ud i Roskilde byråd!
SURPRISE SURPRISE!
Roskilde Dagblad oplyser, at nuværende erhvervschef i Roskilde Kommune, Jens Thornsen bliver den nye erhvervschef i Roskilde Kommune, denne gang dog med ikke mindre end 12 ansatte under sig!
– Tja, der er to forklaringer på fænomenet. Dels skal borgmester Joy Mogensen skaffe hundreder af erhvervsvirksomheder i en fart – ellers passer hendes hurra-udmeldinger om Rockmuseet og Musicons magiske tiltrækning nemlig ikke, og det kræver en masse ansatte.
Dels at Jens Thornsen konstant har efterklappet den regerende politiske kulturliderlighed, sidste gang ved for eksempel at påstå, at Rabalderparkens skateranlæg vil lokke virksomheder til byen!
Den omstændighed, at påstanden er latterlig, har ingen betydning – så længe han klapper af borgmester Joy Mogensens ekstravagancer.
I forbindelse med ovennævnte henvises til ”Tænksom tomhed”, som kan ses på Internettet!
MUSIKLÆREREN
Overskrift i Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis):
”Lærer demo med Anders Bondo”
– Er han forsanger i gruppen ”Lockout”?
JOURNALISTISK KLØJSER GØJSER
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) har følgende ”smarte” overskrift:
”Dyrlæge tyv på Sønderlundsvej”
– Tja, enten var en dyrlæge tyv på Sønderlundsvej eller også stjal en tyv dyrlæger? Under alle omstændigheder er overskriften direkte misvisende!