EN RIGTIG STINKER?
Ifølge Roskilde Dagblad er sagen om Bauhaus-byggeriet ikke slut endnu – dette trods på af, at socialkammerat Torben ”To i en” Jørgensen ellers officielt har forsøgt at lægge låg på!
Dagbladet kan således oplyse, at selvom lokalplanen taler om facader i afdæmpede farver, så har Torben ”To i en” Jørgensen åbenbart sanktioneret, at Bauhaus fik en knaldrød farve på den ene side af bygningen!
Samtidig er der den ejendommelighed i sagen, at Bauhaus fik lov til at opføre en pylon på 20 meter , mens Burger King, der bygger en kilometer længere nede af motorvejen, kun måtte få en pylon, der var halv så høj!
– Tja, enten er der noget der stinker, ligesom ved Torben ”To i en” Jørgensens ejendommelige treårige dispensation til Stryhns leverpostejfabrik i forbindelse med stanken af råddent kød fra kloakkerne i det omkringliggende villakvarter – eller også er sagen blevet behandlet mere end normalt talentløst fra forvaltningens side, hvilket vel næppe efterhånden turde være muligt!
Nu er der ingen grund til igen at spørge Torben ”To i en” Jørgensen, som er notorisk kendt for halve sandheder, hele løgne, dårlige undskyldninger og i øvrigt er total talentløs - altså bortset fra når det handler om bjærgsomhed i form af bengnaveri, der giver ekstra penge i klejnekassen!
Jørgensen har nemlig allerede dekreteret, at Bauhaus-byggeriet er i fuld overensstemmelse med det, som han selv gav tilladelse til – så gøjseren har erhvervet sig endnu en abe til sin private zoologiske have!
FLEMMING DAMGAARD LARSENS ÆVLEN!
På debatsiden bringer Roskilde Dagblad endnu et af ovennævnte levebrødspolitikers reklameindslag for sig selv (og Venstre).
Larsens mener således, at det er forkasteligt, at regeringen forlods medregner de bødeindtægter, som forventes at tilgå statskassen i forbindelse med fotovognene.
Derfor mener Damgaard Larsen, at vognene skal afskaffes og erstattes af stationære opstillede ubemandede kameraer, således at der kan frigøres politibetjente til andre opgaver!
– Tja, det er en tåbelig ide, idet kameraerne jævnligt udsættes for hærværk, hvilket giver yderligere arbejde til politiet med at finde hærværksmændene - og i øvrigt koster det fornødne antal kameraer en herregård!
Den præventive værdi er samtidig til at overse - således advarer et skilt i god afstand om tilstedeværelsen af en stationær trafikmåler, hvorfor de fleste trafikanter hurtigt spotter de strækninger, hvor der risikofrit og ganske ”gratis” kan ske hastighedsoverskridelser!
Kort sagt antallet af trafikulykker vil stige, hvilket vil koste samfundet endnu flere millioner, og endelig er der ingen forskel på, hvorvidt regeringen kalkulerer med bødeindtægterne fra den ene eller den anden form for hastighedsmålere!
Fl. Damgaard Larsen lever således op til den realitet, at har man ikke pære, så må man ævle. Reelt er gøjseren i øvrigt fuldstændig ligeglad med trafiksikkerheden – det handler kun om at få sit selvfede grin i avisen! Hvilket Roskilde Dagblad ganske gratis er ham behjælpelig med ca. 250 gange årligt!
POLITISK ORDFLOMME
Roskilde Dagblad bringer følgende citat af socialdemokraten Thomas Bak:
”Det handler om solidaritet med hinanden og vores svageste”
– Tja, når socialkammeraterne ved, hvad det handler om, hvorfor handler de så ikke?