ROSKILDES BENGNAVER NR. 1
Roskilde Dagblad har fornøjelsen at oplyse, at den herostratisk berømte socialkammerat Torben ”To i en" Jørgensen – manden med de utallige kasketter, får ikke mindre end 417.000 for sit politiske arbejde!
– Tja, det kan i sandhed siges, at her er lønnen omvendt proportional med indsatsen!
SELVERKENDELSE?
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer et læserbrev til støtte for de eksklusive trafikregler på Skt. Jørgensbjerg med overskriften:
”Jeg er en burhøne”
– Tja, læserbrevet indeholder da godt nok også en frygtelig masse kaglen – så det må stå til troende!
UTROVÆRDIGT!
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) meddeler, at den omstændighed, at Roskilde Havn udvides med 110 ekstra bådpladser, ikke ifølge forvaltningen vil udløse erstatning til beboerne i Strandgade – dette selvom beboerne mener, at udvidelsen er i strid med tidligere aftaler med Roskilde Kommune!
– Tja, det falder godt i hak med, at forvaltningen allerede på forhånd har vedtaget – undskyld, selvfølgelig undersøgt, at en bagatel af 110 flere bådpladser hverken giver mere trafik eller flere biler i området. Derfor skal husejerne selvfølgelig ingen erstatninger have for forringelse af ejendomsværdien!
SYGT!
Socialkammeratlig Tidende alias Roskilde Avis bringer et læserbrev fra DSU i Roskilde. Her ønsker man adgang til fællesuddannelserne på eksempelvis Roskilde Gymnasium og Roskilde Tekniske Skole – dette med henblik på i pauserne at kunne hverve nye medlemmer!
– Problemet er angiveligt, at ingen i dag gider melde sig ind i DSU - hvilket ikke synes så specielt underligt. Heldigvis indeholder pensum imidlertid ikke adgang til at fylde ungdommen med ensidige politiske løgnehistorier - det ville sgu da også være for klamt!
EN SENTATION?
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer et læserbrev af formanden for Roskildes Skole- og Ungdomsudvalg, den selvglade SF’er Mette Truesen, dette med overskriften:
”Færre dagplejere skyldes faldende børnetal”
– Tja, det skyldes da selvfølgelig ikke, at der mangler penge til de politiske selvforherligelsesprojekter – vel?
HVOR FRYGTELIG INTERESSANT
Ifølge Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) fejrer selviscenesætteren Carl Mar-Møller 30 års jubilæet med at udtale:
”Mit mål er at skabe frie mennesker ...”
– Og hvornår begynder han mon så på det?