SÅ TIL SØS
Ifølge Roskilde Dagblad får Roskilde Sejlklub store problemer, efter kommunen har sat tilskuddet til klubben ned - således mistes alene i år 70.000 og til næste år ca. 140.000 kroner!
Forstanderinden for Idræts- og Kulturudvalget den selvbehagelige SF’er Birgit Pedersen, er iskold i en vis del af anatomien – madam Pedersen har nemlig ingen forståelse for klubbens problem!
– Tja, det er godt nok valgår, men madam Pedersen har ræsonneret som så, at der næppe er mange SF’ere blandt klubbens medlemmer – hvorfor madammen ikke risikerer at miste stemmer på den konto!
RÅDHUSET HOLDT ÅBENT HUS
Ifølge Roskilde Dagblad er tyve gået lige ind og ud af Roskilde Rådhus og har i den forbindelse uden problemer kunnet snuppe 48 computere!
– Tja, gangen før var det borgmesterkæden, der var ved at forsvinde, så hvad bliver det så mon næste gang.
Under alle omstændigheder er det ikke betryggende, at computere med følsomme personlige oplysninger så let kan fjernes i så store mængder – dette uanset for svære de angiveligt måtte være at åbne!
Det desværre konstateres, at sikkerheden ikke fungerer på Roskilde Rådhus – måske skulle man investere i nogle bedre sikkerhedssystemer? Denne gang dog uden at der sendes tre byrødder og fem administrative pinger på en skatteyderbetalt såkaldt studietur rundt i Europa!
ALTING HAR EN ÅRSAG
I Socialkammeratlig Tidende bringes et interview med den lokale direktør for Gebyrbanken alias Dansk Bank, nemlig det lokale fænomen Torben Stevold:
”For mig hænger det økonomiske og sociale engagement i Roskildes udvikling fuldstændig sammen”
– Tja, det er uden tvivl tilfældet i hvert fald så længe, at de lokale kunder må betale skyhøje gebyrer til direktørens formidable løn!
SOCIAL KONSERVATISME
Roskilde Dagblad bringer på debatsiden et udsnit af en leder i Berlingske Tidende:
”... at vi i Danmark i længden ikke kan opretholde et velfærdsystem, der på afgørende områder ligger flere niveauer over de systemer, der gælder i andre veludviklede lande!”
– Tja, en typisk egoistisk konservativ tankegang – laveste fællesnævner til borgerne, ellers er der nemlig ikke råd til skattelettelser for de rige og velbjærgede!
VILJEN SER GUD PÅ
Ekstra Bladet bringer et citat af forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen:
”Altså, jeg er i politik, fordi jeg mener noget med det”
– Jamen hvad??