Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) meddeler, at den kommunale bevilling til restaurering af Langebjerg
søerne stemte på en prik!
– Tja, det
er da god reklame for borgmester, socialkammerat Joy Mogensen. Til gengæld
stemte de budgetterede bevillinger til henholdsvis Trekroner Parkvej, stien
”Solopgangen” og udbygningen af børnehuset i Vindinge ikke!
Resultatet
blev et samlet minus på 3,6 millioner – spørgsmålet er herefter, hvem denne
”lille” kommunale smutter til gengæld er dårlig reklame for?
TIDSTYVE?
Roskilde Dagblad bringer følgende
oplysninger i forbindelse med et tyveri i Svogerslev:
”Et pengeskab, der indeholdt to
uger ... blev stjålet”
– Så de to
uger kan ejeren altså godt rive ud af kalenderen!?
BILLIG VALGREKLAME
Roskilde Dagblad bringer et
læserbrev – læs valgreklame fra en P. Fejer Christiansen kandidat for Venstre
til Roskilde Byråd. Kandidaten lover at arbejde politisk for at få den landbetjent tilbage, som området Gundsømagle/Jyllinge mistede fra den 1. juli!
– Det er
for billigt, dels er beslutningen truffet for længst, og dels har gøjseren
åbenbart ikke andet at føre valgvalgkamp på.
Hvad med i
stedet at ville arbejde for, at få servicebusserne til ældre, syge og
handicappede tilbage på busplanen - det er nemlig politisk muligt.
Derimod at
få landbetjenten tilbage er allerede for længst og forgæves forsøgt ad
lokalpolitiske veje, men afgørelsen ligger som bekendt også udenfor det lokalpolitiske
område!
SIG NAVNET!
Den anderledes berømte eller hvad
man ellers kalder det, parterapeut m.m. Carl-Mar Møller har atter en gratis
reklame i dagspressen. Officielt hedder det et læserbrev, men rent
indholdsmæssigt er det provokationer i bedste reklamestil:
”Manden er meget bange for at blive
alene og er mere afhængig af kvinden, end kvinden er af manden”
– Det
eneste Carl-Mar Møller er bange for, er Carl-Mar Møller, og den eneste Carl-Mar
Møller er afhængig af, er Carl-Mar Møller – så derfor er det da også ganske
heldigt, at Carl-Mar Møller er henholdsvis parterapeut og sexolog!
TOMGANGS PRUTTEN
I Ekstra Bladet har et par selvcentrerede
”kunstnere” snakkeklummen ”Kulturkommissærerne”, hvori klichéer og
ligegyldigheder fremføres som den højere livsfilosofi:
”Hvis ikke staten betaler
livsvarig kunststøtte, skulle de kunstnere jo på bistandshjælp ... og det er
nok ikke billigere”
– Tja, de
kunne jo også prøve et lønarbejde – ordets betydning kan slås op i en ordbog!