Roskilde Dagblad oplyser, at den
lokale venstremand Bent ”Vendekåbe” Jørgensen har foranstaltet en underskriftindsamling
til fordel for, at patienter med blodpropper i hjerte kan blive behandlet på
Roskilde Sygehus. Ellers skal de nemlig køres til Rigshospitalet, der alene
mener sig kompetent til denne type behandling!
– Det
lyder selvfølgelig logisk, at en lokal behandling vil sikre et hurtigere og
dermed et bedre resultat.
Underskriftindsamlingen
foretages imidlertid ikke af menneskekærlige årsager, men alene for at
profilere Bent ”Vendekåbe” Jørgensen – problemstillingen omkring
behandlingssted er nemlig slet ikke af nyere dato!
Til
gengæld er der mindre end 5 måneder til kommunalvalget – og derfor er tiden nu inde
til, at Bent ”Vendekåbe” Jørgensen skal ud og hyppe sine politiske kartofler.
Det er
selvfølgelig gøjserens håb, at sundhedsministeren ændrer reglerne inden
kommunalvalget, således at Bent ”Vendekåbe” Jørgensen kan fremstå som folkets
frelser – ham var der imidlertid kun én af, og han var ikke politiker!
HVOR GABENDE INTERESSANT!
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer et læserbrev fra bedstemor Zeuthen, der med stolthed beretter om
sine børn og børnebørns meritter!
– Tja, mon
ikke konen skulle have brugt Facebook, dette i stedet for at bringe omtalen af
sine guldklumper som læserbrev i en gratis to gange ugentlig uddelt
reklameavis! Hele hurra-beretningen har nemlig kun interesse for den nærmeste
familie.
Så enten
er bedstemor Zeuthen partimedlem hos socialkammeraterne, og/eller en personlig
ven af lokalredaktør Torben Kristensen – eller også lider Kristensens organ
(avisen) af stofmangel i agurketiden, hvorfor alt har interesse!
For det
kan da umuligt være, fordi ordene Roskilde og festival er nævnt én gang i
læserbrevet – vel?
UDSTØDNING
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Lejre nået langt ned i CO2 udslip.
– Det er
da nemt nok, de er nemlig ikke belemret med en ni dages lang festival – og hvad
deraf følger af udslip!
SELVFØLGELIGHEDER
Roskilde Festivalens talskvinde
Christina Bilde – konen, der ville lære fattige danskere at spise kål - oplyser
til Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis), at festivalen giver overskud
trods svigtende billetsalg!
– Tja,
overskud har festivalen altid givet, også efter at ledelsens eksorbitante
lønninger samt udgifterne til ledelsens månedlange gratis såkaldt inspirationstur
sydpå under palmerne er fratrukket!
Når
snakkekone Bilde derfor påstår, at overskuddet udloddes ubeskåret til
velgørende og kulturelle formål – så skal det med ”ubeskåret” tages med et gran
salt! Det koster for eksempel alene syv millioner kroner at rydde op efter
svineriet på dyrskuepladsen – hvilket er langt over en tredjedel af det
efterfølgende overskud!
EN RIGTIG KREJLER
Søren Espersen fra Dansk Folkeparti
mener, at uran er en handelsvare ligesom ost!
– Tja, så
er vælgerne vel også en handelsvare ligesom (stemme)kvæg?