Roskilde Dagblad bringer på
forsiden følgende overskrift:
Idyl foran Gl. Lejres kongehaller”
– Tja, for
det første er der intet historisk/arkæologisk bevis for, at den største af
hallerne er en kongehal. Det er den kun blevet udråbt til af Lejres
turistforening – det gælder jo om at få turisternes penge op af lommen!
For det
andet er de to resterende haller ikke større end andre udgravede langhuse af
samme type rundt om i Danmark!
Derfor bør
”forfatterinden” af artiklen forsøge sig med lidt mere realisme – det er altid
godt at kunne skille drømme fra virkelighed!
FRA OVERDREVET!
Salgsannonce i Boligmagasinet Sjælland:
Salgsannonce i Boligmagasinet Sjælland:
”Denne ejendom har en rigtig god
stil, der minder om en herskabsbolig”
– Tja,
altså lige bortset fra at boligen er et almindeligt langhus i halvandet plan,
der oprindeligt har haft enten stald eller erhverv i den ene ende. Derudover er
”herskabsboligen” ikke forsynet med hverken spir eller tårn, men derimod med en
overdimensioneret og tudegrim sort metalskorsten til en brændeovn - hertil ikke
mindre end to forskellige typer parabolantenner usymmetrisk anbragt lige midt
på husets langside, samt et rustent tagvindue model 1880!
Den
pågældende ejendomsmægler burde nok overveje snarest at slå op i telefonbogen
under ”Ø” for øjenlæger – i samme bog findes der også under ”P” kvalificerede
personer til behandling af ikke-fysiske synsforstyrrelser!
PÅ OVERDREVET?
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Kommunalvalg skal gøres mere
sexet”
– Tja, det
bliver skisme’ ikke nemt med Roskilde Byråd. Til en meget stor del af
forsamlingen skal der i påkommende tilfælde hyres plastikkirurger, diætister, stylister,
frisører, psykologer, talepædagoger osv. – så det bliver kostbart, uendeligt
kostbart!
OPPUSTET PØLSESNAK
Eller om man vil - journalistisk
kløjser gøjser ses atter i Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis):
”Pølsemandens ulovlige poser”
– Tja,
bladsmøreren overgår sig selv. Der er nemlig ingen pølsemand i historien – det
er fri fantasi. Derimod handler det om en yngre mand, der blev pågrebet af
politiet, mens han var i besiddelse af ni gram kokain fordelt i nogle små
plastikposer!
Socialkammeratlig
Tidende er aspirant til områdets mest utroværdige reklameavis – måske oven i købet
den sikre vinder af konkurrencen!
EN OVERDRIVELSE?
Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Vikingeskibsmuseet udgiver
digtsamling”
– Tja,
betonfundamentet under museumsbygningen er godt nok ved at sejle ud i Roskilde
Fjord, og det bliver hundedyrt at lave – men er en digtsamling ikke ligesom lidt
for tam? Det er dog trods alt vikinger, der er tale om.
Hvad om
man i stedet igen sender vikingeskibene på plyndringstogt til England!? Måske
kan de - om man så kan sige - ligefrem tjene sig selv hjem?