Sidste nye påhit er et fotografi af
henholdsvis borgmesterens reserverede parkeringsplads ved Roskilde Rådhus og så
kommunaldirektør Kolinds parkeringsplads!
På den første parkeringsplads ses en
cykel tilhørende borgmester Joy Mogensen, og som af lokalredaktør Kristensen beskrives
som værende både nuttet og lyserød – cyklen altså!
Samtidigt passer ”nuttet” som hånd
i handske med, at Kristensen normalt omtaler borgmester Joy Mogensen som byen
unge, yndige førstedame!
På den anden parkeringsplads holder
kommunaldirektør Kolinds imponator Bimmer (BMW), der selvfølgelig skal ses som
en kontrast til borgmesterens ”beskedne” cykel! Samtidig understreges det, at
Kolind årligt forgyldes med knapt 1,78 millioner skattekroner i løn, mens
borgmesteren kun modtager lidt over 800.000 kroner!
Når historien bringes i
Socialkammeratlig Tidende skyldes det, at lokalredaktør Kristensen forsøger en
forherligelse af partikammesjuk Mogensen op til kommunalvalget – sædvanen tro med
den stik modsatte effekt!
Det virker således direkte
tåbeligt, når Joy Mogensen accepterer, at kommunaldirektøren oppebærer en mere end dobbelt så høj løn, som hende selv! Dette ikke mindst efter at Kolind har leveret
en del talentløsheder i sin embedsperiode, blandt andet ved hele to gange at have undladt at undersøge en potentiel købers likviditet forud for
aftaler om køb af kommunale ejendomme til millioner af kroner!
Samtidig anes en vis sammenhæng
mellem Mogensens bukke-neje for administrationens ledelse og den omstændighed,
at Mogensen forhindrede, at borgerne fik en uvildig ombudsmand til at behandle
klager over administrationen.
Lokalredaktør Kristensens artikel demonstrerer
derfor med al tydelighed, at Joy Mogensen ikke er jobbet voksen. Mogensen
mangler i katastrofal grad politisk gennemslagskraft i forhold til
administrationen, der har tiltaget sig større og større magt, lige siden Joy
Mogensen blev ”puttet” op i borgmesterstolen – i dag er kommunaldirektør Kolind
og kompagni politisk set en anerkendt stat i staten!