Roskilde Dagblad bringer et
læserbrev forfattet af medlem af Roskilde byråd for det konservative
minoritetsparti, Lars Lindskov og med overskriften:
”Selvfølgelig kan Falck køre
ambulancer”
– Tja, det
er bare tiden fra og til, der bliver lidt længere. Det betyder selvfølgelig
intet for Lindskov, bare det er billigere - gøjseren er nemlig ikke rigid konservativ
for ingenting.
Opnår
Lindskov valg til regionsrådet, så vil det derfor givet stille borgerne endnu
dårligere i forbindelse med sygehusbehandling, lægebesøg m.v.
KONSTRUKTIVT VALGFLÆSK
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer en ”solstrålehistorie” om, at Roskildes gader, veje og
cykelstier omsider får fyldt de utallige huller, revner og sprækker med ny
asfalt!
– Det er
selvfølgelig en fin valgreklame, men de sølle 18 millioner, der er afsat til
projektet, er ikke nær nok. Årtiers bevidst politisk sjofling af vedligeholdet
har gjort mange af skaderne så store, at hele gaden eller vejen kræver pålægning
af ny asfalt – og det er dyrt!
Derfor vil
kommunen sædvanen tro langt de fleste steder nøjes med at levere avanceret
elskov i Finmarken, lap på lap på lap – noget vinterens vekslen mellem frost og
tø hurtigt vil få skilt fra hinanden!
BENT JØRGENSENS FANTASTERIER
Roskilde Dagblad bringer et
interview med Venstres borgmesterkandidat Bent ”Vendekåbe” Jørgensen, der vil skabe
1.000 job på 1.000 dage - det skulle angiveligt ske ved at lære af Køge!
– Tja, det
er ren Bragesnak, for hvis Bent ”Vendekåbe” Jørgensen blot tilnærmelsesvis skulle
kunne opfylde valgløftet, skal han foranledige, at supersygehuset flytter til
Roskilde – og det gør det ikke!
EN SLUDDER FOR EN SLADDER!
Roskilde Dagblad bringer en annonce
fra AOF i Roskilde om den kommende duel på valgflæsk mellem borgmester
socialkammerat Joy Mogensen og Venstres borgmesterkandidat Bent ”Vendekåbe”
Jørgensen - dette under overskriften:
”Hvem har de bedste visioner for
Roskilde Kommune”
– Tja,
visioner er der mere end nok af, også de dyre, til gengæld er det realismen, det kniber gevaldigt med. Kort sagt bemeldte to politiske geniers dagdrømmerier
er totalt uinteressante, lad der for en gang skyld komme noget økonomisk muligt
og ansvarligt på bordet!
LATTERLIGE
Det er visse vinanmeldelser. Her er
således en af de mere tåbelige:
”Duft af brombær med sort lakrids”
– Tja, nu
lyder det ikke ligefrem specielt lækkert. Til gengæld vil Blog og Brok tillade
sig at anmelde anmeldelsen:
”... med
duft af snob tilsat fup og med en pikant og lang eftersmag af fidus!