Roskilde Dagblad oplyser, at
Enhedslisten har afholdt deres egen mini-opinionsundersøgelse på Stændertorvet
i Roskilde. Selvom der ikke var mange hundrede deltagere, så viste resultatet,
at 87 % af de adspurgte foretrak bedre velfærd – dette frem for eksempelvis
skattelettelser, polstring af kommunekassen, flere arbejdspladser eller grøn
omstilling!
– Tja, det
viser med uhyggelig tydelighed, hvad det egentlig er, der mangler i Roskilde Kommune – dette på trods af et socialkammeratligt flertal med nikkedukker fra
SF og Radikale!
EN BEKOSTELIG PRÆMIE!?
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) oplyser, at Musicon har opnået en andenplads i Danske Planteskolers
konkurrence. Prisen er på 163.000 kroner og skal angiveligt bruges til at gøre
et vejkryds grønt på Musicon.
– Blog og
Brok vil nødigt male Fanden på væggen, men et og andet kunne tyde på, at resten
af beløbet til etableringen af det grønne vejkryds betales af Roskildes
skatteydere!
KONEN MED KOMMUNEKASSEN
Roskilde Dagblad oplyser, at der er
store fremtidsplaner for Vikingeskibsmuseet i Roskilde - således udtaler
borgmester socialkammerat og formand for museets bestyrelse Joy Mogensen:
”Vi kan få et museum i
verdensklasse, hvis alle parter – det vil sige museet selv, kommunen, staten og
private fonde tør satse”
– Tja, der
er i hvert fald ingen tvivl om, at Joy Mogensen desværre vanen tro til enhver
tid, tør satse hele kommunekassen!
EN SIKKERHEDSVENTIL TIL BIRGIT
PEDERSEN!
Roskilde Dagblad meddeler, at
Birgit Pedersen fra nikkedukkepartiet SF klapper i sine små buttede hænder over
resultatet af budgetforliget, nemlig at den nye svømmehal skal være af høj
arkitektonisk og oplevelsesmæssig kvalitet!
– Tja,
madam Pedersen er kronisk forgabet i arkitektoniske monumenter over egen
selvglæde – betalt af skatteyderne. Samtidig skal svømmehallens indhold åbenbart
kunne konkurrere med Lalandia – Skandinaviens største vandland.
Måske er
det på tide at forsyne madam Pedersen med en sikkerhedsventil, således at
drømmene om egen stormægtighed ikke resulterer i et fatalt overtryk!
EN SENSATIONS-PUHBÆ!
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer følgende overskrift, leveret af en talentløs bladsmører:
”Plan for lort i drikkevandet”
– Tja,
Roskilde Kommune har godt nok en plan, såfremt uheldet er ude, og en af
kommunens vandtanke forurenes af kloakvand! Planen omtaler dog ikke på noget
tidspunkt specielt afføring i drikkevandet.
Den klamme
overskrift er derfor den sensationshungrende bladsmørers egen opfindelse. Formodentlig
har konen også toiletpapir i sin printer – i hvert fald svarer de journalistiske
udgydelser til det, som toiletpapir normalt kommer i forbindelse med!
Efterfølgende har samme bladsmører i
forbindelse med de nye offentlige toiletter på Stændertorvet overskriften;
”Skidegodt ...”
– Tja, samlet
set må det da vist kaldes for lokumsjournalistik?!