Blog og
Brok har i tidligere ”Randbemærkninger” omtalt retoucherede fotografier af
lokalpolitikerne, således at de pågældende ældre modeller fremtrådte enten yngre
og/eller ”smukkere”!
Nu skal
ret være ret, der er imidlertid en undtagelse for ovennævnte. Det er nemlig fotoet
på valgplakaterne for den selvbehagelige SF’er Birgit Pedersen!
Her må
Blog og Brok erkende, at fotoet er så ganske og aldeles realistisk – madam
Pedersen er hverken forsøgt gjort yngre eller smukkere, men ligner så absolut
den barske virkelighed!
Faktisk er
fotografiet så vellignende, udtryksfuldt og karakteristisk, at Blog og Brok vil
benytte lejligheden til at takke fotografen for veludført arbejde, der viser
madam Pedersens sande natur – om madammen så vil takke ham, se det er straks en
helt anden sag!
OG HVA’ SÅ?
Roskilde Dagblad bringer på
debatsiden et reklameindslag fra den konservative spidskandidat til
regionsrådet, svineavler Chr. Wedell-Neergård fra Svenstrup:
”For de Konservative er kvalitet i
behandlingen (på sygehusene – red.) et af de emner, vi går til valg på”
– Tja, det
er da også så ganske rigtigt, bare det altså ikke koster penge!
FOR TIDLIG AFGANG?
I forbindelse med tyvstarten på
ophængningen af socialkammeratlige valgplakater, primært med reklame for
Perletand v/borgmester Joy Mogensen - udtaler Henning Sørensen, formand for
socialkammeraterne til Roskilde Dagblad:
”Vi må konstatere, at nogen var
blevet lidt for overivrige og gik i gang for tidligt”
– Og det
var selvfølgelig helt deres egen ide, ikke også Sørensen?
For hvis
det er tilfældet, så betyder det til gengæld, at I ikke har en skid styr på
tropperne, ligesom I heller ikke har det på økonomien!
LIBERAL ALLIANCE – HAR IKKE EN
CHANCE
Det var,
hvad der var tilfældet før budgetforliget med konservativ deltagelse. Nu har
chancen ændret sig!
Der er
givet konservative vælgere, som ikke finder det specielt morsomt, at deres
parti har bukkenejet for et socialkammeratligt sammenrend – dette blot for få
nogle ganske værdiløse indrømmelser.
Stort set
samtlige de krummer, som de konservative blev spist af med, vil alligevel blive
gennemført af budgetflertallet – specielt forbedrede muligheder for tilgang af
erhvervsvirksomheder og dermed flere arbejdspladser!
Wickmann
og Lindskov er tvunget til at erkende, at ikke alene tog lyserød legestue, om
man så kan sige, en vis del af anatomien på dem – samtidig med at deres egen talentløshed
og magtbegær fik ødelagt mulighederne for en samlet borgerlig front!