Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

søndag den 10. november 2013

Randbemærkninger nr. 336

EN DYD AF EN NØDVENDIGHED
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer et interview med socialkammerat borgmester Joy Mogensen. Af interviewet, der selvfølgelig er lavet af socialkammeraternes journalistiske sprællemand lokalredaktør Torben Kristensen fremgår det bl.a., at Joy Mogensen ingen planer har om at blive minister.  

Det var heldigt, for efter at lokalredaktøren på Joy Mogensens vegne offentligt har frabedt sig besøg af statsminister Heller Thorning, fordi det ville skade Mogensens valgkamp – er chancen for en ministerpost vist mere end forpasset – den er total umulig! 

Hertil kommer selvfølgelig også, at et minimumkrav for at bestride en ministerpost er politisk erfaring og personlig modenhed – ikke noget, som i udpræget grad kan siges at præge Joy Mogensen!

Den vanligt sleskende lokalredaktør fornægter sig dog ikke, således hedder det: ”Roskildes borgmester er en af de nye socialdemokratiske stjerner, som det ellers ikke vrimler med i øjeblikket!
Derfor har flere ifølge lokalredaktøren allerede peget på hende som en oplagt minister i fremtiden! 

Blog og Brok er absolut uenig i betegnelsen ”stjerne” – ikke mindst fordi det kun kan være rygklappere og spytslikkere, der kan have peget på Joy Mogensen som minister!

Det hele er bare en omgang klam propaganda i stil med bydronningen, den yndige unge ..., eller den skarpe unge ... og andre lignende superlativer, som lokalredaktøren jævnligt overbegør Joy Mogensen med!!

LANGTIDSPLANLÆGNING?
I forbindelse med at Roskildes børneinstitutioner har for få pædagoger i forhold til antallet af børn, bringer Roskilde Dagblad et interview med blandt andre socialkammerat Morten Gjerskov - manden med kælegrisene:

”Faldende børnetal. Væsentlig flere ældre. Jeg tror, vi må erkende, at kommer der flere penge, så må vi spendere dem på ældreområdet”.

– Tja, gøjseren er åbenbart omsider blevet klar over, at han også selv bliver ældre dag for dag! 

SOM MESTER SÅ SVENDE!
Søndagsavisen beretter om partiforeningen Venstre i Tårnby, der via minibusser vil bringe folk både ud og hjem på valgaftenen – og under turen servere kold øl! 

– Tja, nu faldet æblet sjældent langt fra stammen, så fadbamser er vel i orden – altså når det er partiforeningen, der betaler for øllet! 

LARS LØKKE VIN?
Søndagsavisens ulegendariske vinanmelder har følgende kommentar om en rødvin:
”... markante fadtoner”

– Altså med udpræget smag af fadbamser?