Godt nok beklagede Joy Mogensen og
undskyldte overfor byrådets øvrige partier, hvorefter den socialkammeratlige
gruppeformand Frede Lærke ødelagde hele borgmesterens ”oprigtige” bodsgang ved
at udmelde, at sådan gjort socialkammeraterne altid – altså hængte
valgplakaterne op før det lovlige tidspunkt.
Det var en krystalklar
manifestation, hvorefter det kunne konkluderes, at socialkammeraterne gør, hvad
der passer dem – for der er nemlig ingen sanktioner, når reglen overtrædes!
Desværre er det alene et spørgsmål
om etik og moral – begreber som åbenbart brillerer med deres fravær i gruppeformand
Lærkes forestillingsverden – måske fordi ordenes betydning er ufattelige for Frede
Lærke?
Herefter klang borgmester Joy
Mogensens undskyldninger naturligvis både falske og hule – hvilket ikke blev bedre,
da et flertal bestående af socialkammeraterne og deres politiske støttekorsetter
gennemtvang en afværgedagorden.
Det socialkammeratlige sammenrend
støttede således et forslag fra dem selv om, at byrådet først efter valget skal
se på, hvordan problemet fremadover kan løses – altså når socialkammeraterne til
næste valg traditionen tro atter ophænger valgplakater før tiden!
Yderst betegnende for socialkammerat
borgmester Joy Mogensens troværdighed efter den nu afsluttede plakatkrig er dog
det fotografi, som Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer i
forbindelse med sagen.
Her ses en nedfalden valgplakat med
Joy Mogensen delvis skjult bag en skraldespand – måske er det ligefrem en profeti
af Joy Mogensens position efter kommunalvalget?!
Konklusionen
må derfor blive, at når socialkammeraterne har flertallet, kan
socialkammeraterne godt sanktionere, at ulovligheder begået af dem selv ikke
får konsekvenser – kort sagt et klamt misbrug af demokratiet!