Socialkammeratlig Tidende har
forskellige personager, der skriver ugens kommentar – fælles for dem alle er,
at de er specielt udvalgt af socialkammerat lokalredaktør Torben Kristensen!
Kort sagt udvælgelsen er censureret!
Meget aktuelt handler denne uges
kommentar om censurering af kunst – og her er skribleren Jes Nysten – formand
for Roskilde Kunstforening! Der startes selvfølgelig med at takke for Roskilde
Avis' pris, eller rettere en pris fra Socialkammeratlig Tidende – den blev nemlig
overrakt af lokalredaktør Kristensen!
Imidlertid er formandens ærinde
ikke så meget at takke, som åbenbart forudgribende at forsvare kunstforeningens
censurering af kunst, inden den bliver udstillet!
Censureringen foretages af nogle opblæste
smagsdommere, der leverer en omgang subjektivt ævl – kunst derimod, afhænger af
den enkelte beskuers opfattelse og indtryk af værket. Ud fra denne synsvinkel
er det totalt ligegyldigt, hvad nogle selvfede personager mener, er kunst!
Som argument for censuren drager
Jes Nysten blandt andet paralleller til en fodbolddommer, der ene mand
bestemmer, hvad der et korrekt, og hvad der ikke er det!
Jes Nysten ved åbenbart heller ikke
meget om fodbold. Det er et spil, der styres af nedskrevne regler – herunder
hvad konsekvensen er, såfremt disse overtrædes!
Hertil kommer, at man efterfølgende
kan vise omtvistede situationer i slowmotion – således at dommerens eventuelle
fejl kan påvises.
Endelig udnævner man ikke bare sig
selv til fodbolddommer, det kræver blandt andet en forudgående uddannelse!
Ganske omvendt er det med selvfede smagsdommere
indenfor kunstens verden! Disse gøjsere mener at have ret til at diktere, hvad
almindelige mennesker skal synes og tro om kunst.
Kort sagt, de reducerer individets
ret til selv at foretage egne vurderinger – dette til fordel for deres ofte
mere end klamme kunstsnobberi!
Jes Nystens forsøg på at
retfærdiggøre censurering af kunst, er derfor helt og aldeles ude i
havremarken! Det gælder ikke mindst jublen over censorernes arbejde, der
angiveligt nu har givet formanden fra Roskilde Kunstforening en større indsigt
i - hvad kunst er!?