Ifølge Socialkammeratlig Tidende
(Roskilde Avis) skal der i Roskilde Kommune atter slagtes pædagogstillinger.
Det sker i forbindelse med folkeskolereformen, og det kan meget vel betyde
farvel til 57 stillinger som pædagoger og ledere!
Tja, det
politiske kostumebal er slut, og efter kommunalvalget faldt maskerne så.
Beregningerne lå allerede klar i skuffen hos administrationen inden valget –
men først efter valget blev katten sluppet ud af sækken – og hvorfor så mon
det?!
Borgmester
og socialkammerat Joy Mogensen oplyste nemlig inden valget, at der ikke ville
komme flere besparelser/afskedigelser – nu hvor kommunekassen angiveligt
bugnede af millioner!
Nedlæggelse
af 54 stillinger indenfor pædagogområdet, der i forvejen har lagt ryg til borgmester
Joy Mogensens massebesparelser, viser med al tydelighed hvor meget der kan
stoles på en socialkammeratlig borgmester!
PROFORMARÅDET
Ifølge Roskilde Dagblad fortsætter
socialdemokrat Kirsten Feld som formand for Ældrerådet, dette selvom konen ikke
fik flest stemmer!
– Tja,
udover at Ældrerådet reelt ingen som helst indflydelse har, så er det
beskæmmende, at den notoriske socialkammerat Kirsten Feld atter får lov at
manipulere - undskyld manuducere rådet.
Det vil
nemlig bevirke, at der hver gang siges ja og amen til samtlige de forringelser,
som konens partikammesjukker - socialkammeraterne i Roskilde Byråd vil
effektuere indenfor ældreområdet over de næste fire år!
NEJ – SELVFØLGELIG IKKE!
Under stormen blæste flere store
ruder ud på det nybyggede Trekroner Plejecenter – og Roskilde Kommunes
ejendomsafdeling var straks på banen! Ifølge ejendomsafdelingen var der hverken
tale om fejl ved konstruktionen eller om byggesjusk - der var derimod tale om
et hændeligt uheld!
– Tja,
Roskilde Kommune er efterhånden ekspert i ”hændelige” uheld – specielt indenfor
plejeområdet!
At vinduer
i et nyopført plejecenter er så elendigt konstrueret/isat, at de kan blæses ud
i stormvejr, er ikke noget hændeligt uheld – det er derimod elendigt håndværk kombineret
med manglende kommunal kontrol af byggeriet!