Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

søndag den 29. december 2013

Randbemærkninger nr. 371

REN KAGEMAND!
Formanden for Roskilde Handel, bankdirektør Torben Stevold har begået et læsebrev, der bringes i Roskilde Dagblad. Læserbrevet handler om, at Roskilde atter skal vinde titlen som Danmarks bedste handelsby – og bærer overskriften:

”Vi vil vinde igen i 2014” 

– Tja, Blog og Brok donerer gerne en Napoleonskage til borger Stevold, men hatten må han selv betale! 

HENSIGTEN HELLIGER MIDLET
Overskrift i Roskilde Dagblad:

”Komiker skal sælge Roskilde” 

– Hvor latterlig kan det mon blive? 

JA - MON IKKE!
I forbindelse med stormfloden bringer Roskilde Dagblad et citat af formand for Teknik- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune, socialkammerat Torben ”To i en” Jørgensen:

”Det er med glæde, at jeg hører KL’s nye formand sætte fokus på området Roskilde Fjord og Isefjorden” 

– Ja, for det kniber nemlig gevaldigt for Torben ”To i en” Jørgensen selv at fokusere på noget som helst andet, end hvad hans fede politiske ben indbringer! 
 
ABSOLUT GENBRUG!
Roskilde Dagblad bringer atter og igen et selvpromoverende indlæg fra levebrødspolitikeren fra Venstre, den herostratisk berømte Fl. Damgaard Larsen:

”Visionen om en sund og lærerig folkeskole handler mest af alt om at sikre, at alle elever får de nødvendige redskaber til at kunne begå sig i samfundet” 

– Tja, udover at det er logik for papnakker, så er det genbrug af andres for længst tænkte og udtrykte tanker. Kort sagt gøjseren er ikke kun kedsommelig, han leverer tilmed sine ”lånte fjer” med et vanligt bredt og selvfedt grin – klamt!

USANDSYNLIGT!
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer et interview med Venstres nye stjerne i byrådet, millionæren Lars-Christian Brask, der udtaler:

”Jeg tror på argumenterne” 

– Tja, gøjserens tro er nok langt snarere forbeholdt Mammon – pengenes gud!
 
LOKALPATRIOT
Overskrift i Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis):

”Jelved støtter sport i Roskilde ” 

– Det skulle da vel ikke have noget at gøre med konens postadresse!?