Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

fredag den 31. januar 2014

Randbemærkninger nr. 390

TORBEN ”TO I EN” JØRGENSEN TRÆNGER
Til nye briller – således udtaler socialkammerat Jørgensen til Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis), at den nye toiletbygning på Hestetorvet matcher kirkegårdsmuren! 

– Tja, kirkegårdsmuren har en glat overflade med tagsten på toppen – toiletbygningen derimod har en alt andet end glat overflade og ingen tagsten – så selvfølgelig matcher de hinanden – altså set gennem Torben ”To i en” Jørgensens briller!

Det er åbenbart de samme briller, som geniet havde på, dengang han godkendte bygning af containervillaen midt i det idylliske Skt. Agnes! Måske skulle Jørgensen overveje at få et realistisk syn på tingene – også generelt set!

THE GODFATHER?
Roskilde Dagblad bringer en reportage om Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsens besigtigelse af stormflodens virkninger i Jyllinge Nord, og i den anledning citeres Larsen for følgende:

” Det er ikke tidspunktet at stramme kreditten, og det skal jeg nok sørge for, at branchen forstår” 

– Tja, Larsen vil måske give branchen et tilbud, den ikke kan sige nej til!? 

NATURLIGE ÅRSAGER
Roskilde Dagblad bringer et læserbrev, hvor skribenten kører på venstrekvinden Annie Larsens engagement såvel i Domsognets menighedsrådet som i borgmester Joy Mogensens meritter! Samtidig ønsker skribenten, at Annie Larsen kommer videre med det politiske arbejde!

Læserbrevet er underskrevet af en Jesper Kejlhof?! 

– Tja, bemeldte Kejlhof glemmer lige at oplyse, at han er administrationschef i det lokale konservative minoritetsparti – hvilket forklarer gøjserens sure opstød, men undskylder det ikke!

De konservative luskede som bekendt tilbage til forhandlingsbordet for at få lov at sætte deres små fedtede fingreaftryk på budgettet, dette til gengæld for få krummer fra den socialistiske byrådselites bord – så læserbrevet lugter slemt af bestillingsarbejde! 

FORÅRSKULLER!
På debatsiden i Roskilde Dagblad bringes et synspunkt af Frank Birkebæk, der er direktør for Roskilde Museum - blandt uendelig meget andet:

”Da jeg var barn, var brand noget, der bl.a. opstår i ældre jomfruer om foråret ”
 
– Tja, de yngre jomfruer var åbenbart ikke interesseret i Frank Birkebæk!