Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer en artikel om den genopstandne sygehusgruppe – der denne gang
angiveligt vil kæmpe for at bevare Roskilde Sygehus bedst muligt!?
Det lyder umiddelbart
tilforladeligt – knapt så hyggelig er dog oplysningen om, at udvalget er
genopstået på foranledning af den bjærgsomme apoteker Paul Bundgaard. Gøjseren,
der bragte sig selv i rampelyset ved protesten mod det daværende Røde Port
projekt, og da projektet havde bragt ham personlig reklame nok, hørte ingen
længe fra Paul Bundgaard – altså kun i forbindelse med projektet, der som bekendt
fortsætter.
Hvem har Bundgaard så udpeget udover
sig selv til at indgå i gruppen, eller måske har gruppen i virkeligheden valgt
sig selv?
Tja, der er to afdankede politikere,
der vil benytte gruppen til at gøre reklame for et comeback i såvel lokal som
regional politik – dette også selvom den ene stemte imod, at supersygehuset kom
til Roskilde.
Der er ikke mindre end tre
direktører, hvoraf den ene som kommunalt ansat ønsker at sleske for
socialkammeraterne, og de øvrige ønsker at få personlig reklame for virksomheden
– hvorimod begge dele er gældende for apotekeren.
Endelig er der en så en rektor
med!?
Blog og Brok gider ikke medvirke
til den personlige reklame ved at bringe navnene på gruppens øvrige medlemmer –
dette fremgår nemlig med al mulig tydelighed af omtalen i Socialkammeratlig
Tidende!
Af en eller anden forunderlig årsag,
er der ingen pensionister blandt udvalgets medlemmer. Ligesom der ej heller er
repræsentanter for arbejderklassen. Der er selvfølgelig heller ingen ledige
eller skæve eksistenser – det er en ren, om man så kan sige, ”hattedame” gruppe –
en omgang publicity lir af værste skuffe!
Socialkammeratlig Tidende vil
selvfølgelig berømme gruppen, blot den formår at skaffe en enkelt sengeplads
mere i Roskilde – lokalredaktør Kristensens kone er nemlig med i gruppen!
Den selvopkastede sygehusgruppes fremtid
bliver derfor, som da bonden klippede sin gris – en masse larm og ingen uld!