Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) meddeler, at socialkammerat borgmester Joy Mogensen og direktør Jens
Müller fra Erhvervsforum nu er blevet officielle kærester (før var de nemlig så
ganske og aldeles uofficielle – red.), og at parret sammen var til idrætsfest i
Roskilde-Hallerne.
Oplysningerne er ledsaget af et
fotografi i bedste Se og Hør stil, der viser det storsmilende par!
– Tja, at
direktør Jens Müller smiler, er der ikke noget at sige til – gøjseren har skudt
papegøjen!
VEJEN TIL HELVEDE
Er brolagt med dårlige
undskyldninger!
SF i
Roskilde tabte kommunalvalget med et brag - kun Birgit Pedersen overlevede, og det
alene fordi madammen forlods havde sikret sig, at hun uanset hvad ville få en plads
i byrådet!
Som
undskyldning for det lokale valgresultat, fremfører Madam Pedersen i Socialkammeratlig
Tidende (Roskilde Avis), SF’s deltagelse på landsplan i regeringssamarbejdet –
hvilket skal tages med et gran salt!
Den lokale
årsag er nemlig dels SF’s totalt ukritiske støtte til socialkammeraternes asociale
politik med abnorme nedskæringer på social velfærd, herunder specielt børne- og
ældreområdet, og dels at madam Pedersen personligt har en diktatorisk, brovtende
og uforskammet fremfærd overfor anderledes tænkende!
Birgit
Pedersen bør faktisk være kvalmende taknemmelig for, at SF i det hele taget fik
stemmer nok til bare at sikre madammens plads i byrådet!
DET STINKER
Ikke kun ved
og omkring KARA – den værste stank kommer fra det faktum, at ingen i hvert fald
officielt formår at finde ud af, hvor lugtgenerne i virkeligheden kommer fra.
Så spørgsmålet
er, om det er viljen eller evnen, som mangler. Derfor er de mange at beklage,
som bliver voldsomt generet - af begge typer stank!
GENERALISERING
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde
Avis) bringer en klumme af Jes Nysten formand for Roskilde Kunstforening –
dette med overskriften:
”Vi må tilbage på skolebænken”
– Tja, mon
ikke Jes Nysten skal nøjes med at tale på egne vegne – ikke alle har behov for
at genopfriske det mest elementære!