Overskrift i Roskilde Dagblad:
”Borgmester tilbage på skolebænken”
– Tja, så
kan konen måske lære, at et kulturtorv + en rabalderpark + et rockmuseum + en
kunstpark + et tilskud til Roskilde Festivalen i alt 480 millioner skattekroner
til personlige og politiske statussymboler kan anvendes til mere påkrævede
investeringer, som institutionsrenoveringer og højnelse af den sociale velfærd!
Samtidig
kunne der have været afdraget på den 1,3 milliarder store kommunale gæld, der
hvert år suger millioner ud af budgettet i form af renter og afdrag!
Millionerne
til afdrag og renter tilvejebringes nemlig ved afskedigelser, nedskæringer og
slagtning af børneinstitutioner, hvilket desværre vil fortsætte mange år frem i
tiden!
Der er
således ikke tale om en ligning med ubekendte faktorer – det hele ligger
klappet og klart i kommunaldirektør Kolinds nederste skrivebordsskuffe efter
ordre fra borgmester Joy Mogensen.
ANSKUELSESUNDERVISNING
Roskilde Dagblad bringer følgende
overskrift:
”Ministerium siger god for
festivalgæster i Domkirken”
– Tja, det
er da også ret så væsentligt, at et bredt udsnit af danskerne får gratis muligheder
for at bese de kongelige kapeller og dermed de direkte årsager til, at dagens
Danmark kun er 10 % af, hvad det var engang!
DAMGAARD LARSENS LIREKASSE
Roskilde Dagblad bringer på
debatsiden endnu et ligegyldigt reklameindslag fra leverbrødspolitikeren fra
Venstre Fl. Damgaard Larsen:
”I Venstre arbejder vi for at
gennemføre reformer, så vi kan sikre flere danske arbejdspladser og færre på
offentlig forsørgelse”
– Og lirekassen
drejer og drejer til den samme forslidte melodunte. Det er fantastisk, at Roskilde
Dagblad fire gange ugentligt er tvunget til at lægge papir og tryk til den selvfede
gøjsers trivielle ordflomme! Der er end ikke for 10 øres nytænkning i Larsens udstødninger
- kun rigide gentagelser af Venstres partiprogram!