Det er, hvad Socialkammeratlig
Tidende (Roskilde Avis) som sædvanlig serverer for læserne.
Denne gang sker det så med
overskriften:
”400 skattejob til Roskilde”
– Tja, det
er vel muligt, at der bliver 400 jobs i det nye skattecenter i Roskilde, men da
centeret er et produkt af lukkede centre i Køge, Holbæk og Korsør, vil langt de
fleste af stillingerne blive besat med de tidligere ansatte fra ovennævnte
kommuner.
Hele
hurra-udmeldingen er typisk for socialkammeraternes utroværdige linje - også i
avisen!
HVOR SYRET!
Søndagsavisens
”vinanmelder”, den notoriske Erik Skovenborg, har åbenbart et ejendommeligt
forhold til syre.
Alle de
mange vine, som gøjserens anmelder, indeholder altid syre! Der er for eksempel tale
om en harmonisk syre, en oplivende syre, en forfriskende syre, en afsluttende
syre!?
Det kan
derfor undre, at Skovenborgs smagsløg ikke med tiden er blevet ganske så afsyrede
- eller måske er det netop forklaringen - gøjseren har ligefrem fået smag
for det!
HVOR ULÆKKERT!
Søndagsavisens vinanmelder er ikke
den eneste, der leverer tåbelige, fortænkte og naragtige anmeldelser -
SuperBrugsen i Havdrup kan da så sandelig også være med:
”... muskuløs svesket fylde”
– Tja,
”vinanmelderen” kan åbenbart ikke fatte, at en sveske ikke kan være muskuløs og
ej heller kan ”fylde”, de har nemlig ingen muskler - kort sagt en omgang
fortænkt ævl!
HVOR VANDET!?
Roskilde Avis bringer følgende i en
ejendomsmæglerannonce:
”... udsigt direkte fra spisebordet
ud over fjorden”
– Nemlig,
man kan altid sidde ovenpå spisebordet, når vandet i fjorden stiger!
HVOR SEXET!?
Roskilde Avis har følgende
annoncetekst fra en ejendomsmægler:
”Frækt materialevalg”
– Stripperstang
og kulørte lamper?