Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

torsdag den 15. maj 2014

Randbemærkninger nr.461

MOGENSEN I TROPERNE?
Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) bringer en annonce fra Roskilde Kommune om de syriske flygtninge. Af teksten fremgår det blandt andet, at socialkammerat borgmester Joy Mogensen taler ved åbent hus på flygtningecenteret Haraldsborg! 

– Annoncen ledsages af et fotografi forestillende et pigtrådshegn med nogle tropiske hytter og tropisk bevoksning i baggrunden! Hvad idémanden til layoutet har tænkt sig, det kan der kun gisnes om - realisme er dog næppe ordet! 

JOY MOGENSENS HYKLERIER!
Til partiorganet Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) udtaler borgmester Joy Mogensen, at hun er glad for, at det store smukke blomsterbed foran muren ind til Palæhaven er blevet bevaret - dette trods tidligere forslag om at spare det væk!? 

– Tja, Mogensen var selv helt vild i varmen med den oprindelige plan for Stændertorvets kulturgørelse, hvor muren ind til Palæhaven skulle gennembrydes samtidig med, at det store blomsterbed blev sløjfet og erstattet af grå granitfliser!

Forvaltningen havde bare ikke været opmærksom på, at såvel muren som Palæhaven er fredet. Derfor blev denne del af Stændertorvets ødelæggelse skrinlagt! Så når Mogensen pipper om sin store glæde - så er det kun at gøre en dyd af en nødvendighed! 

MOGENSEN - EN SIKKER INVESTERING!?
Det hollandske blomsterfirma, der er leverandør til Roskilde Kommune, har ifølge Socialkammeratlig Tidende leveret en blomsterløgsblanding, som sleske tunger i kommunen har givet navn efter socialkammerat borgmester Joy Mogensen. Det hollandske firma har i den anledning også givet Mogensen et diplom!

– Tja, firmaet har nu sikret sig leverancerne til kommunen de kommende år! Samtidig har Mogensen fået endnu et diplom til ophængning på trofævæggen i borgmesterkontoret - noget konen som bekendt er vild med!

Det skal bemærkes, at hele samlingen af diplomer stort set alle desværre er betalt af kommunens skatteydere - såvel direkte som indirekte!