Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

fredag den 25. juli 2014

Bestillingsarbejde?!


Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis) oplyser, at socialkammerat borgmester Joy Mogensen vil bestille en analyse af konsekvenserne, såfremt Roskilde får S-tog! 

Allerede fra starten er der lagt op til, at analysen skal bekræfte borgmesterens fordomme mod at få S-tog - nemlig begrundet i tilsvarende færre regionaltog!

Borgmesteren ønsker således, at analysen skal kunne be- eller afkræfte, at antallet at regionaltog enten forbliver uændret eller reduceres, såfremt Roskilde får S-tog!  

Det er et rigtig smart trick, som Mogensen ikke selv har fået ideen til. For analysen vil selvfølgelig vise, at antallet af regionaltoge reduceres! Analysefirmaet er nemlig ikke blevet anmodet om at tage Femern Bælt-forbindelsen med i betragtningerne! 

Femern Bælt-forbindelsen vil resultere i, at en stor del af togtrafikken vest på blive ført over Køge/Ringsted videre mod Fyn og Jylland - hvorefter Roskilde er ude af billedet med hensyn til regionaltog mellem landsdelene! 

Såfremt Femern problematikken holdes udenfor, så vil det alligevel kræve, at analysefirmaet skal have håndslag fra DSB på, at regionaltogene under ingen omstændigheder reduceres i fremtiden - og det hverken kan eller vil DSB af gode grunde se sig i stand til! 

Derfor vil analysen givet konkludere, at Roskilde vil miste regionaltog i fremtiden, og så har borgmester Joy Mogensen opnået, hvad hun ønskede! 

Den omstændighed, at reduktionen primært vil skyldes Femern Bælt-forbindelsen, det bliver givet forbigået i tavshed - det er nemlig ikke, hvad analysefirmaet er blevet bedt om at medtage som en faktor i deres beregninger! 

Et analysefirma undersøger nemlig kun lige akkurat det, kunden ønsker undersøgt, og som kunden vil betale for!

Hvis opposition derfor er klog, vil man forlange, at undersøgelsen også inddrager effekten af Femern Bælt-forbindelsen relateret til regionaltog gennem Roskilde!