Roskilde
Dagblad bringer en artikel af en overvismand og en professor ved Københavns
Universitet, der sammen står bag et projekt leveret af højtgagerede økonomer.
Projektet
forsøger at bevise det helt rigtige for de højeste lønindkomster, nemlig at
topskatten er gratis at fjerne - faktisk skulle staten ligefrem kunne tjene på
det!
Argumentationen
er et stykke fortænkt skrivebordsarbejde uden forbindelse til almindelige
danske lønmodtagere og deres situation. Der skeles ikke til realiteterne, men
derimod forherliges teorierne!
Egentlig
kunne man være flink og kalde det den lærde uvidenhed, hvis det altså det ikke
lige var fordi, kumpanerne med deres toplønninger i givet fald selv vil
drage enorm fordel af en fjernelse!
Der er
mange af denne type akademikere, som burde være blevet bagere i stedet for -
de er eksperter i at mele deres egen kage!
SELVOPPUSTELIG?
Roskilde Dagblad bringer på
debatsiden et indlæg, hvoraf det fremgår, at danskerne kan være stolte af
Femern-projektet. Således er projektet helt unikt i globalt perspektiv - verdens
længste sænketunnel!
– Tja,
bare forbindelsen ikke også sænker den danske økonomi! Ellers lyder det ganske
yndigt - hvis det altså ikke lige var forfattet af direktøren for Femern A/S -
Claus F. Baunkjær.
Herefter
må det konstateres, at der reelt blot er tale om reklame for projektet - at
direktøren tilmed er af den opfattelse, at kun fantasien sætter grænsen, gør
ikke ligefrem forherligelsen mere troværdigt!