DA FANDEN BLEV GAMMEL
Gik han i kloster - ifølge et
gammelt dansk ordsprog - og da Mogens Lykketoft blev det, udtalte han ifølge
Dagens Citat i Roskilde Dagblad:
”Vi begår alle sammen alle mulige
fejltagelser og fejlvurderinger; de, der siger, de ikke gør det, er fulde af
løgn”
– Første
nu tør Mogens Lykketoft åbenbare sandheden om politik - gøjseren er nemlig på
vej ud af dansk politik og direkte ind i et fedt og lukrativt job i FN!
Havde
dette imidlertid ikke været tilfældet, ville Lykketoft fortsat have været forsanger
i koret af ”fejlfri” politikere!
Af en eller anden mystisk årsag,
kom Blog og Brok til at tænke på nedenstående vittighed:
Scenen er
Snapsetinget, hvor der sidder tre politikere ved et bord. De er blevet enige om
at konkurrere på, hvem der kan servere den største og fedeste politiske løgn.
Vinderen får en gratis middag med diverse drikkevarer ad libitum!
Første
politiker: ”Jeg er uselvisk og
fair, jeg lyver aldrig, og jeg hader hyklerier - jeg er kun interesseret i at
tjene vælgerne og ikke i fede politiske ben!"
Anden
politiker: ”Jeg gør alt for
velfærden og samfundets svageste - jeg begår ingen fejl og stikker aldrig en
kniv i ryggen på en partikammerat!"
Tredje
politiker: ”Jeg tror på jer!"
Hvorvidt Mogens
Lykketoft er blandt de tre politikere, det skal være usagt - den afgørelse overlades
til læserne. Til gengæld kan det godt røbes, at politiker nr. 3 selvfølgelig
vandt konkurrencen!
HÅRD KOST?
Roskilde Dagblad bringer følgende
billedtekst:
”Naturvejleder Bjørli Lehrmann
advarer om en sommer med mange hvepse og opfordrer til, at man stiller en skål
vand ud i haven til pindsvinene”
– Spiser
de da hvepse?