Her kommenteres på den lokale andedam uden skelen til partiskel. Når jeg anvender en blog frem for læserbreve, skyldes det hensynet til sarte sjæle og de videre konsekvenser heraf. Nu kan de selv vælge, om de ønsker at læse mine meninger. Samtidig optager jeg ikke den spalteplads i de lokale aviser, der anvendes til selvfed lokalpolitisk reklame eller til kulturskruk lovprisning. Så klik ind og få en anden synsvinkel på tingenes tilstand end den officielle!

lørdag den 5. juli 2014

Ævl, bævl og savl - Torben Kristensen!


Ovennævnte lokalredaktør på Socialkammeratlig Tidende (Roskilde Avis), leverer som forventet en omgang udflippet politisk bestilt lir om Roskilde Festivalen - Kristensen er nemlig de lokale socialkammeraters journalistiske sprællemand. 

Blog og Brok har valgt kun at kommentere på de værste jublende opbøvs - det vil nemlig være for kvalmende at nævne alle: 

”... festival-byen Roskilde er derfor både rigtig og indlysende i den store vide verden er Nordens største musikbegivenhed på Dyrskuepladsen og dens store scene nu mere kendt end både Domkirke og Vikingeskibe tilsammen ...” 

Det skal bemærkes, at ovennævnte er citeret ordret, hvorfor det usammenhængende sludder formodentlig skyldes, at det er skrevet lige efter lokalredaktørens hjemkomst fra festivalen - tilstand ukendt, men påregnelig!

OBS: Efter at lokalredaktøren har læst ovennævnte, er teksten på netavisen blevet rettet til normal dansk - så selvom Kristensen som rettroende socialkammerat officielt ikke læser Blog og Brok, så gør han det åbenbart alligevel! 

Derudover er Roskilde Festivalen ikke mere verdenskendt end Roskilde Domkirke sammen med Vikingeskibsmuseet - der kommer således færre og færre udlændinge på festivalen! 

Den næste omgang ævl lyder således: 

”Handels-formand Torben Stevold har selv før festivalen sagt, at målet med det store orange-træf ikke mindst er, at få roskildensere til at blive hjemme og handle normalt - frem for at flygte ud af byen” 

Og det skulle den orange farve i butikkerne så kunne forårsage - gad vide hvad de to herre har indtaget under samtalen - måske orangelikør? 

Under alle omstændigheder har den orange farve sendt lokalredaktør Kristensen i kredsløb med følgende omgang savl: 

”... det store Orange-træf, hvor roskildenserne kan møde festivaldeltagerne i byen...” 

Roskildenserne har mødt festivalere hvert år igennem 40 år og har i den periode hilst på enhver tænkelig som utænkelig form for festivalkuller - så interessen er til at overse! 

Blog og Brok konkluderer, at det eneste den skatteborger-finansierede omgang Orange lir bliver internationalt kendt for er, at direktør Jens Müller misbrugte Rolling Stones' logo uden tilladelse, hvorefter materialer for en halv million røg i skraldespanden! 

Blog er Brok er derfor enig med lokalredaktøren i, at brugen af farven orange er ”genial” i hænderne på ”geniet” direktør Müller - hvis eneste kvalifikation i denne sag åbenbart er, at han er borgmester Joy Mogensens kysseven!