Roskilde Dagblad bringer på
forsiden oplysninger om, at der atter har været et overløb til Roskilde Fjord,
hvorefter urenset vand fra byens toiletter er ledt direkte ud i fjorden!
Årsagen kender alle, nemlig at
rensningsanlægget ikke har tilstrækkeligt med bassinkapacitet til at klare
almindelige skybrud.
Foreløbig har der været to overløb
i år, hvilket får driftschef Rene Jakobsen fra Bjergmarkens Rensningsanlæg til
at bagatellisere det skete med, at der ”kun” er tale om mindre hændelser -
eller sagt med andre ord, kommunen er fuldstændig lige glad med, at turisterne
ved blandt andet Camp Vigen kan ”fornøje” sig med at bade i byens latrinære produkter!
Herunder at campingpladsen af samme årsag heller ikke næste år opnår et blåt
flag!
Nu har de såkaldte miljøpartier i
Roskilde Byråd kæftet op om, hvad kolonihaveejerne må bruge af ukrudtsmidler -
forunderligt nok kommer der ikke så meget som en enkelt prut fra disse partier,
når kommunen med total ligegyldighed leder menneskelige ekskrementer m.v.
direkte ud i fjorden!
Det handler nemlig om penge - skal
der bygges flere regnvandsbassiner, så bliver der mindre til politisk sovs,
smovs og latterlige herlighedsprojekter som for eksempel et ”nyt” Stændertorv
til 50 millioner etc.
Den politisk ansvarlig for, at
rensningsanlægget har tilstrækkelig med kapacitet er, som alle ved,
socialkammerat Torben ”To i en” Jørgensen, byens største pamper og blandt meget
andet også formand for Plan og Teknik!
Enhedslistens Jonas Paludan er derimod
formand for Miljøudvalget. Efter kommunalvalget kom han ind i varmen og fik et
hold kæft bolsje af socialkammerat borgmester Joy Mogensen i form af en
formandspost - siden har det været så som så med miljøet!
Som tidligere biskop i Roskilde Jan
Lindhardt så smukt udtrykker det:
”Politik
er en smattet og nedværdigende beskæftigelse”